Salme 71
1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
Ra Anumzamoka kegava hunantogu Kagritega neoanki, natrege'za ha' vahenimo'za nazeri nagazea osiho.
2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;
Nahokenka nagu'vazio, na'ankure Kagra fatgo avu'ava zanke nehana Anumza mani'nane. Kagesa antenka krafageni'a nentahinka nagu'vazio.
3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
Hanavenentake havegani'a mani'nege'na anampinka fre'na maka kna ome frakineno. Kagra huzmantege'za nagura vaziho. Na'ankure Kagra nagu'vazi havegani'ane vihuni'ane mani'nane.
4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;
Kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmi zamazampinti'ene, vahe'ma zamazeri havizama nehaza vahe'mokizmi zamazampintira nagu'vazio.
5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
Na'ankure Ra Anumzamoka kagrake'za nagri amuha zani'a mani'nane. Mofavrema mani'nena agafa hu'na kagritera namentintia hu'noe.
6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
Kasema nanteneregati kagrake'za naza hankena mani'na e'noe. Kagra nenarera arimpafintira navre atirami'nane. E'ina agafare zagamera hu'na Kagri kagia ahentesga huvava hugahue.
7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
Maka zama nagri mani'zampima fore'ma nehia zana, rama'a vahe'mo'za ke'za antahi'za nehu'za rempi nehaze. Na'ankure kagra hanaveni'a mani'nenka, kegava hunenantane.
8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
E'ina agafare tagane'na omani zagamera hu'na kagi'a ahentesga huvava hugahue. Ana nehu'na maka kna kagri hihamu masakagura huama hugahue.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
Hanki ozafama renugenka Anumzamoka onatro. Hankaveni'ama omanenigenka kamefira huonamio.
10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:
Na'ankure ha' vahe'nimo'za nazeri haviza hu naneke nehu'za, nahe frinaku oku'a nanekea retro nehaze.
11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"
Zamagra amanage nehaze, Anumzamo'a amefi humianki, avaririta ome azerisune. Na'ankure mago vahe'mo'a ahora okegosie hu'za nehaze.
12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
Anumzamoka nagrira natrenka afetera omanio. Anumzani'amoka ame hunka enka eme naza huo.
13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
Havigema hunante'za nazeri havizama nehaza vahe'mokizmia, zamazeri zamagaze nehunka zamazeri haviza huo. Hanki hazenkema naminaku'ma nehaza vahera zamazeri fenkami netrenka, zamazeri zamagaze huo.
14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;
Hianagi nagra kagrite amuhara huvava nehu'na, zagamera hu'na mago'ene kagia ahentesga huvava hugahue.
15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.
Fatgo kavukava zanka'agura nagra huama nehu'na, vahe'ma agu'ma nevazina zankura maka zupa huama hugahue. Na'ankure kagra tagu'ma vazi'nanana ra zankrefa tro hu'nanankina, nagra ke'na antahina hugara osu'noe.
16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
Ra Anumzamoka hanavenentake eri'zama eri'nana zankura nagra husga hugantegahue. Kagra maka'zama kegava hu'nana Anumzana mani'nanankina, fatgo kavukava'ene Anumza kagrake mani'nane hu'na mika vahera zamasmigahue.
17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;
Anumzamoka mofavrema mani'noretima agafa huno amare'ma eana, Kagra rempi hunaminka neanke'na hentofazama hu'nea kavukva zanka'agura huama hu'na vahera zamasami vava nehue.
18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
Ozafama resugeno efe nazoka'ma tagisiana, Anumzamoka onatrenka naza huge'na mani'nena, hihamu hankaveka'ane, ranra kaguvazama erifore'ma hu'nana zantminkura, menima fore'ma nehaza vahera zamasmi'neno.
19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
Anumzamoka fatgo kavukva zankamo'a mona agatereno ame'anagema mareri'ne. Kagra ruzahu ruzahu kaguva zanke erifore hu'nane. Anumzamoka kagri kna vahera ama mopafina omani'ne.
20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
Kagra antahinenka natranke'na hazenkefine knazampinena unefroe. Hianagi kagra nazeri knare nehunka, amefenkame mopa agu'ama mani'nofintira ete navre atiramigahane.
21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
Navresga hunka ra nagi nenaminka, mago'ane nazeri knare hunanto.
22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;
Hapu zavena ahena kagia ahentesga hugahue. Na'ankure kagra huvempama hu'nana keka'are amage ante Anumzani'a mani'nane. Israeli vahete'ma Ruotge'ma hu'nana Anumzamoka, nagra laeri zavena nehe'na zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue.
23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;
Nagra ranke hu'na muse zagamera nehu'na, Kagia ahentesga hugahue. Na'ankure kagra nagu'vazinka ete navre'nane.
24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.
Hagi fatgo kavukva zanka'agura maka kna huama hu'na vahera zamasami vava hugahie. Na'ankure nazeri havizama hunaku'ma nehaza vahera zamazeri fenkami netrenka zamazeri zamagaze hu'nane.
