Salme 71

1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Éternel! je cherche en toi mon refuge: Que jamais je ne sois confondu!

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

Dans ta justice, sauve-moi et délivre-moi! Incline vers moi ton oreille, et secours-moi!

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Sois pour moi un rocher qui me serve d’asile, Où je puisse toujours me retirer! Tu as résolu de me sauver, Car tu es mon rocher et ma forteresse.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Mon Dieu, délivre-moi de la main du méchant, De la main de l’homme inique et violent!

5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Car tu es mon espérance, Seigneur Éternel! En toi je me confie dès ma jeunesse.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Dès le ventre de ma mère je m’appuie sur toi; C’est toi qui m’as fait sortir du sein maternel; Tu es sans cesse l’objet de mes louanges.

7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Je suis pour plusieurs comme un prodige, Et toi, tu es mon puissant refuge.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Que ma bouche soit remplie de tes louanges, Que chaque jour elle te glorifie!

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Ne me rejette pas au temps de la vieillesse; Quand mes forces s’en vont, ne m’abandonne pas!

10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Car mes ennemis parlent de moi, Et ceux qui guettent ma vie se consultent entre eux,

11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

Disant: Dieu l’abandonne; Poursuivez, saisissez-le; il n’y a personne pour le délivrer.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

O Dieu, ne t’éloigne pas de moi! Mon Dieu, viens en hâte à mon secours!

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Qu’ils soient confus, anéantis, ceux qui en veulent à ma vie! Qu’ils soient couverts de honte et d’opprobre, ceux qui cherchent ma perte!

14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Et moi, j’espérerai toujours, Je te louerai de plus en plus.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Ma bouche publiera ta justice, ton salut, chaque jour, Car j’ignore quelles en sont les bornes.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Je dirai tes œuvres puissantes, Seigneur Éternel! Je rappellerai ta justice, la tienne seule.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

O Dieu! Tu m’as instruit dès ma jeunesse, Et jusqu’à présent j’annonce tes merveilles.

18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Ne m’abandonne pas, ô Dieu! Même dans la blanche vieillesse, Afin que j’annonce ta force à la génération présente, Ta puissance à la génération future!

19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Ta justice, ô Dieu! Atteint jusqu’au ciel; Tu as accompli de grandes choses: ô Dieu! Qui est semblable à toi?

20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Tu nous as fait éprouver bien des détresses et des malheurs; Mais tu nous redonneras la vie, Tu nous feras remonter des abîmes de la terre.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Relève ma grandeur, Console-moi de nouveau!

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Et je te louerai au son du luth, je chanterai ta fidélité, mon Dieu, Je te célébrerai avec la harpe, Saint d’Israël!

23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

En te célébrant, j’aurai la joie sur les lèvres, La joie dans mon âme que tu as délivrée;

24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

Ma langue chaque jour publiera ta justice, Car ceux qui cherchent ma perte sont honteux et confus.