Salme 71

1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Yahweh, en toi j’ai placé mon refuge; que jamais je ne sois confondu!

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

Dans ta justice délivre-moi et sauve-moi! Incline vers moi ton oreille et secours-moi!

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Sois pour moi un rocher inaccessible, où je puisse toujours me retirer. Tu as commandé de me sauver, car tu es mon rocher et ma forteresse.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Mon Dieu, délivre-moi de la main du méchant, de la main de l’homme inique et cruel.

5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Car tu es mon espérance, Seigneur Yahweh, l’objet de ma confiance depuis ma jeunesse.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

C’est sur toi que je m’appuie depuis ma naissance, toi qui m’as fait sortir du sein maternel: tu es ma louange à jamais!

7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Je suis pour la foule comme un prodige, mais toi, tu es mon puissant refuge.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Que ma bouche soit pleine de ta louange, que chaque jour elle exalte ta magnificence!

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Ne me rejette pas aux jours de ma vieillesse; au déclin de mes forces ne m’abandonne pas.

10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Car mes ennemis conspirent contre moi, et ceux qui épient mon âme se concertent entre eux,

11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

disant: « Dieu l’a abandonné! Poursuivez-le; saisissez-le; il n’y a personne pour le défendre! »

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

O Dieu, ne t’éloigne pas de moi; mon Dieu, hâte-toi de me secourir!

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Qu’ils soient confus, qu’ils périssent, ceux qui en veulent à ma vie! Qu’ils soient couverts de honte et d’opprobre, ceux qui cherchent ma perte!

14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Pour moi, j’espérerai toujours; à toutes tes louanges, j’en ajouterai de nouvelles.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Ma bouche publiera ta justice, tout le jour tes faveurs; car je n’en connais pas le nombre.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Je dirai tes œuvres puissantes, Seigneur Yahweh; je rappellerai ta justice, la tienne seule.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

O Dieu, tu m’as instruit dès ma jeunesse, et jusqu’à ce jour je proclame tes merveilles.

18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Encore jusqu’à la vieillesse et aux cheveux blancs, O Dieu, ne m’abandonne pas, afin que je fasse connaître ta force à la génération présente, ta puissance à la génération future.

19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Ta justice, ô Dieu, atteint jusqu’au ciel, toi qui accomplis de grandes choses, — ô Dieu, qui est semblable à toi? —

20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

toi qui nous a causé des épreuves nombreuses et terribles. Mais tu nous rendras la vie, et des abîmes de la terre tu nous feras remonter.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Tu relèveras ma grandeur et de nouveau tu me consoleras.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Et je louerai au son du luth, je chanterai ta fidélité, ô mon Dieu, je te célébrerai avec la harpe, Saint d’Israël.

23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

L’allégresse sera sur mes lèvres, quand je te chanterai, et dans mon âme, que tu as délivrée.

24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

Et ma langue chaque jour publiera ta justice, car ils seront confus et ils rougiront, ceux qui cherchent ma perte.