Salme 71

1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.