Salme 70

1 (Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «ǝslitix üqün» oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar, meni ⱪutⱪuzuxⱪa aldiriƣaysǝn! Pǝrwǝrdigar, tez kelip manga yardǝm ⱪilƣaysǝn!

2 Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

Mening jenimni izdǝwatⱪanlar yǝrgǝ ⱪaritilip rǝswa ⱪilinsun; Mening ziyinimdin hursǝn bolƣanlar kǝynigǝ yandurulup xǝrmǝndǝ bolƣay.

3 lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"

Meni: — «Waⱨ! Waⱨ!» dǝp mǝshirǝ ⱪilƣanlar ɵz xǝrmǝndilikidin kǝynigǝ yanƣay!

4 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"

Biraⱪ Seni izdigüqilǝrning ⱨǝmmisi Sǝndǝ xadlinip huxal bolƣay! Nijatliⱪingni sɵygǝnlǝr ⱨǝmixǝ: «Huda uluƣlansun» deyixkǝy.

5 Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!

Biraⱪ mǝn ezilgǝnmǝn, ⱨǝm yoⱪsulmǝn; Yenimƣa tezdin kǝl, i Huda! Sǝn mening yardǝmqim, mening azad ⱪilƣuqim; I Pǝrwǝrdigar, keqikmǝy kǝlgǝysǝn!