< Salme 7 >
1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Pesem meševita Davidova, katero je pel Gospodu na besede Kusa Benjaminca. Gospod, Bog moj, k tebi pribegam; reši me vseh preganjalcev mojih in oprosti me.
2 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Da ne zgrabi kakor lev duše moje in raztrga, ko ni pomočnika.
3 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
Gospod, Bog moj, ako sem storil tisto, ako je krivica na rokah mojih:
4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
Ako sem storil hudo v miru živečemu z menoj, ki sem mu rad pomagal, kateri me je zatiral po krivem:
5 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Preganja naj sovražnik dušo mojo in dohiti ter potepta na tleh življenje moje; in storí naj, da v prahu biva slava moja.
6 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
Vstani, Gospod, v jezi svoji; dvigni se silno razkačen proti njim, ki me zatirajo; in čuj nad menoj, sodbo si zapovedal.
7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Torej narodov zbor naj te obdá in nad njim vrni se v višavo.
8 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Gospod sodi ljudstva; sodi me, Gospod, po pravičnosti moji in po nedolžnosti moji razsodi zame.
9 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Propade naj, prosim, zlo krivičnih, in pravičnega utrdi; kakor preiskuješ srca in obisti, Bog pravični.
10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
Ščit moj je v Bogu, ki daje blaginjo pravičnim v srci,
11 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
V Bogu, ki je pravičnemu bramba in Bogu mogočnem, ki se srdi vsak dan.
12 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Ako se ne izpreobrne krivični, nabrusi svoj meč; lok svoj je napél in pomeril vanj.
13 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Pomeril je vanj smrtno orožje; pušice svoje zgrabi zoper divjajoče.
14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Glej, rodil bode ničemurnost; kakor je spočel nadlogo, tako bode rodil laž.
15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Vodnjak je kopal in izglobal ga; vanj je planil, v jami opravljat delo svoje.
16 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
Povrne se nadloga njegova na glavo njegovo in nad téme njegovo pride njegova krivica.
17 Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Slaviti hočem Gospoda po pravici njegovi in prepeval bodem imenu Gospoda najvišjega.