< Salme 7 >
1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
2 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
3 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
5 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
6 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
8 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
9 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
11 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
12 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
13 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
16 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
17 Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
