Salme 7
1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Psalmus David, quem cantavit Domino pro verbis Chusi filii Iemini. Domine Deus meus in te speravi: salvum me fac ex omnibus persequentibus me, et libera me.
2 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Nequando rapiat ut leo animam meam, dum non est qui redimat, neque qui salvum faciat.
3 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
Domine Deus meus si feci istud, si est iniquitas in manibus meis:
4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
Si reddidi retribuentibus mihi mala, decidam merito ab inimicis meis inanis.
5 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Persequatur inimicus animam meam, et comprehendat, et conculcet in terra vitam meam, et gloriam meam in pulverem deducat.
6 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
Exurge Domine in ira tua: et exaltare in finibus inimicorum meorum. Et exurge Domine Deus meus in praecepto quod mandasti:
7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
et synagoga populorum circumdabit te. Et propter hanc in altum regredere:
8 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Dominus iudicat populos. Iudica me Domine secundum iustitiam meam, et secundum innocentiam meam super me.
9 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Consumetur nequitia peccatorum, et diriges iustum, scrutans corda et renes Deus. Iustum
10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
adiutorium meum a Domino, qui salvos facit rectos corde.
11 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
Deus iudex iustus, fortis, et patiens: numquid irascitur per singulos dies?
12 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Nisi conversi fueritis, gladium suum vibrabit: arcum suum tetendit, et paravit illum.
13 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Et in eo paravit vasa mortis, sagittas suas ardentibus effecit.
14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Ecce parturiit iniustitiam: concepit dolorem, et peperit iniquitatem.
15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Lacum aperuit, et effodit eum: et incidit in foveam, quam fecit.
16 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
Convertetur dolor eius in caput eius: et in verticem ipsius iniquitas eius descendet.
17 Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Confitebor Domino secundum iustitiam eius: et psallam nomini Domini altissimi.
