< Salme 7 >
1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
[Psalm lal David, su el Onkakin nu sin LEUM GOD, ke sripal Cush, sie Mwet Benjamin] O LEUM GOD, God luk, nga tuku nu yurum tuh kom in karinginyu; Langoeyula ac moliyula lukelos nukewa su ukweyu.
2 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Kom fin tia, elos ac tulakinyula ac sreyuwi Oana soko lion sulallal, Yen wangin mwet ac fah ku in moliyula.
3 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
O LEUM GOD luk, fin pwaye lah nga oru kutena sin ma inge: Pouk fin oru ma tafongla,
4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
Ku nga fin orala ma koluk nu sin mwet kawuk luk, Ku kunausla mwet lokoalok luk ke wangin sripa,
5 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Na lela mwet lokoalok luk in ukweyu ac sruokyuwi. Lela elos in sisyuwi nu infohk uh ac uniyuwi, Ac filiyuwi ngan oan misa infohk uh.
6 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
O LEUM GOD, tuyak ke kasrkusrak lom, Ac lain folo lun mwet lokoalok luk! Mukuiyak ac kasreyu! Kom lungsum nununku suwohs,
7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Ke ma inge, orani mwet nukewa nu yurum, Tuh kom in nununkalos lucng me.
8 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Kom pa nununku mwet nukewa. O LEUM GOD, wiyu lac ke kom nununkeyu, Mweyen kom etu lah wangin mwetik.
9 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Kom sie God suwoswos Ac kom nununku nunak lasr ac ma lungse lasr. Kutongya orekma lun mwet koluk Ac sang ma lacne nu sin mwet wo.
10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
God El mwe loeyuk luk. El molelos su aksol.
11 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
God El oru nununku suwoswos Ac El kwase mwet koluk.
12 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Elos fin tia auliyak, Na God El ac fah tamla cutlass natul, Ac akoela mwe pisr natul.
13 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
El srukak mwe mweun natul Ac ngasla mwe pisr firir natul.
14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Liye ke mwet koluk elos lungse sramtauk pwapa koluk; Elos purakak lokoalok ac kiapu mwet.
15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Tusruktu mwe kwasrip elos akoo nu sin mwet saya, Elos sifacna sremla kac.
16 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
Ke ma inge elos akkeokyeyuk ke ma koluk lalos sifacna, Ac akngalyeyuk ke sulallal lalos.
17 Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Nga sang kulo nu sin LEUM GOD ke nununku suwohs lal; Nga on ac kaksakin LEUM GOD Fulatlana.