< Salme 69 >
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
Al Vencedor: sobre Sosanim: Salmo de David. Sálvame, oh Dios, porque las aguas han entrado hasta el alma.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
Estoy hundido en cieno profundo, donde no hay pie; soy venido en profundos de aguas, y la corriente me ha anegado.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
He trabajado llamando, mi garganta se ha enronquecido; han desfallecido mis ojos esperando a mi Dios.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Se han aumentado más que los cabellos de mi cabeza los que me aborrecen sin causa; se han fortalecido mis enemigos, los que me destruyen sin por qué; entonces devolví lo que no hurté.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Dios, tú sabes mi locura; y mis delitos no te son ocultos.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
No sean avergonzados por mi causa los que te esperan, oh Señor DIOS de los ejércitos; no sean confusos por mí los que te buscan, oh Dios de Israel.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Porque por ti he sufrido afrenta; confusión ha cubierto mi rostro.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
He sido extrañado de mis hermanos, y extraño a los hijos de mi madre.
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
Porque me consumió el celo de tu Casa; y los denuestos de los que te vituperaban, cayeron sobre mí.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Y lloré con ayuno de mi alma; y me has sido por afrenta.
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Puse además cilicio por mi vestido; y vine a serles por proverbio.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Hablaban contra mí los que se sentaban a la puerta, y me zaherían en las canciones de los bebedores de sidra.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Pero yo enderezaba mi oración a ti, oh SEÑOR, al tiempo de la buena voluntad. Oh Dios, por la multitud de tu misericordia, por la verdad de tu salud, óyeme.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Sácame del lodo, y no sea yo anegado; sea yo libertado de los que me aborrecen, y de lo profundo de las aguas.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
No me anegue el ímpetu de las aguas, ni me absuerba la hondura, ni el pozo cierre sobre mí su boca.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Oyeme, SEÑOR, porque apacible es tu misericordia; mírame conforme a la multitud de tus miseraciones.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
Y no escondas tu rostro de tu siervo; porque estoy angustiado; apresúrate, óyeme.
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Acércate a mi alma, redímela; líbrame a causa de mis enemigos.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Tú sabes mi afrenta, y mi confusión, y mi oprobio; delante de ti están todos mis enemigos.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
La afrenta ha quebrantado mi corazón, y estoy acongojado; y esperé quién se compadeciese de mí, y no lo hubo; y consoladores, y ninguno hallé.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Me pusieron además hiel por comida, y en mi sed me dieron a beber vinagre.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Sea su mesa delante de ellos por lazo, y lo que es para prosperidad les sea por tropiezo.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Sean oscurecidos sus ojos para ver, y haz siempre titubear sus lomos.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Derrama sobre ellos tu ira, y el furor de tu enojo los alcance.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Sea su palacio asolado; en sus tiendas no haya morador.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
Porque persiguieron al que tú heriste; y se jactan que les matas sus enemigos.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Pon maldad sobre su maldad, y no entren en tu justicia.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Sean raídos del libro de los vivientes, y no sean escritos con los justos.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Y yo pobre y dolorido, tu salud, oh Dios, me defenderá.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Yo alabaré el Nombre de Dios con canción; lo ensalzaré con alabanza.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
Y agradará al SEÑOR más que sacrificio de buey, o becerro que echa cuernos y pezuñas.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Lo verán los humildes, y se gozarán; buscad a Dios, y vivirá vuestro corazón.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Porque el SEÑOR oye a los menesterosos, y no menosprecia a sus prisioneros.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Alábenlo los cielos y la tierra, los mares, y todo lo que se mueve en ellos.
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
Porque Dios guardará a Sion, y reedificará las ciudades de Judá; y habitarán allí, y la heredarán.
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Y la simiente de sus siervos la heredará, y los que aman su Nombre habitarán en ella.