Salme 69

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

MAIN Kot, kotin jauaja ia, pwe pil itida lel on maur i.

2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

I pan kirila nan waja lujujur lol, waja me jota kakaluak; i mi nan pil lol, o ad pan kamop ia la.

3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

I pana kila ai janejan, kapin wor ai kirkilar, maj ai juedalar, pwe a warailar ai auiaui Kot.

4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

Me kin tata kin ia nin joka repa me toto jan pit en mon ai. Me imwintiti on ia, o me kin kawe ia la, ap jota karepa, kin kelail. I en pwain, me i jota kulia jan.

5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

Main Kot, kom kotin mani ai pweipwei, o ai japun kan me jota rir jan komui.

6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

Kom der mueid on irail, me auiaui komui, en jarodi pweki nai, Main Ieowa Jepaot; kom der mueid on irail, me rapaki komui, en namenokala pweki nai, Kot en Ijrael.

7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

Pwe i kin kankaururla pweki komui, maj ai me dir en namenok.

8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

I wialar men wai amen ren ri ai kan, o nain in ai jaja ia lar.

9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

Pwe limpok on tanpaj omui kajor ia dier, o lalaue en ir, me kin lalaue komui id ko don ia.

10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

I kin janejan melel o kaijejol, ari jo, re kin lalaue ia.

11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

I likau kidar ed eu, a re kin lalaue ia.

12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

O me mondi pan wanim, kin kajekajenda ia, o wajan kan jakau, re kin kakaul kin ia.

13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

A i kin kapakap on komui Main Ieowa ni anjau me kon on; Main Kot, kom kotin mani ia pweki omui kalanan lapalap o kotin jauaja ia.

14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

Kotin dore ia la jan nan pwel, pwe i ender kirila; pwe i en piti jan, me kailon kin ia o jan nan pil lol;

15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Pwe lapake ender kamop ia la, o waja lol ender kadala ia la, o au en por o ender pur pena on po i.

16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Mani ia, Main Ieowa, pwe omui kalanan meid mau, kom kotin majan don ia, pweki omui kalanan lapalap.

17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

O kom der karirela jan japwilim omui ladu jilan omui, pwe i majak; kom kotin madan mani ia!

18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Kom kotido ren nen i o dorela i, kotin dore ia la pweki ai imwintiti kan.

19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

Komui manier duen ai jarodier, o ai lijela, o ai namenok, me palian ia, kin janjal on komui.

20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Ai jarodier kin kawela nan monion i, o i luetalar melel. i auiaui, ma jota me pan injenjuedeki mepukat, a jota man amen; o ma jota, me pan kamait ia la, a jota me i kak diar.

21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

Irail kin kamana kin ia ede, o kanim pil kin ia pinika ni ai men nim piladar kaualap

22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

Arail tepel en wiala injar arail, o lidip arail, o kapup arail.

23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

Maj arail en rotorotala, pwe ren der kilan waja, o irail en koj pena kokolata.

24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

Wudokidi on po’rail omui onion, o omui onion melel en lel on irail.

25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

Deu’rail en lijelipinda, o jota me pan kaujon nan im arail.

26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Pwe re kin pakipaki, me kom kotin kaloker, o re kin indinda, me dene komui kin kaloke mal japwilim omui kan.

27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

Kom kotin kaloedi on ir ni japun toto, pwe ren der konodi omui pun.

28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

Irij jan ir nan puk en kamaur, pwe ren der ian me pun kan kileledi.

29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

A nai me luet, o i kin waiwairok. Main Kot, omui jauaja ia en jinjila ia.

30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

I pan kapina mar en Kot ki kaul pot, o i pan wauneki i melel ki danke.

31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

I me Ieowa kotin kupura jan kau ol, me oje o pat en na pualapual mia.

32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Me luet akan kin kilan, o peren kida, o me kin rapaki Kot, monion arail pan maurada.

33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

Pwe Ieowa kotin mani me jamama kan, o a jota kotin mamaleki japwilim a jalidi kan.

34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

Nanlan en kapina i, pil jappa, o madau, o karoj me kin mokimokid lole.

35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

Pwe Kot pan kotin jauaja Jion, o a pan kauada kanim en Iuda kan, pwe aramaj en kaujon waja o, o aneki.

36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

O wan a ladu kan pan jojoki irail, o me kin pok on mar a, pan kaujon waja o.