Salme 69

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

[Psalm lal David] Moliyula, O God; Tuh kof uh lapak sun inkwawuk.

2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

Nga tili in acn furarrar na loal, Ac wangin acn nga in tu fac. Nga oasr in kof loallana, Ac noa uh apkuran in utiyuwi.

3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

Nga totola in tung; Kapinsrulyuk paola. Mutuk munasla Ke nga tupan kasru lom.

4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

Elos su srungayu ke wangin sripa Elos pus liki na aunsifuk. Mwet lokoalok luk fahk kas kikiap lainyu; Elos arulana fokoko ac kena in uniyuwi. Elos oru nga folokonang ma su nga tia pisrala.

5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

O God, ma koluk luk tiana wikla liki kom, Kom etu lupan nikin luk.

6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

Nikmet lela tuh nga in akmwekinyalos su lulalfongi kom, O LEUM GOD Kulana. Nikmet lela in nga pa pwanang pilesreyuk elos su alu nu sum, O God lun Israel.

7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

Ke sripom nga akkolukyeyuk, Ac mwekin apinyula.

8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

Nga oana sie mwet tia eteyuk sin mwet lik, Ac oana sie mwetsac in sou luk.

9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

Moniyuk luk nu ke Tempul lom firirrir in nga oana sie e; Ac kas in akkoluk lun mwet keim putati nu fuk.

10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

Nga sifacna akpusiselyeyu ke lalo luk, Ac mwet uh fahk kas in akkolukyeyu.

11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

Nga nokomang nuknuk in asor Ac elos isrunyu.

12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

Elos sramsramkinyu inkanek uh, Ac mwet sruhi elos kinala on keik.

13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

A funu nga, LEUM GOD, nga ac pre nu sum; Topukyu, O God, in pacl kom sulela, Topukyu ke lungse yohk lom, Ke sripen kom akpwayeye wulela lom in molela.

14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

Moliyula tuh nga in tia tili yen furarrar, Langoeyula liki mwet lokoalok luk, Ac liki inkof loal.

15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Tia lela sronot in afinyula, Nikmet lela nga in walomla yen loal Ku tili nu in kulyuk.

16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Topukyu, O LEUM GOD, ke wolana lun lungse kawil lom; Ke pakoten lom, kom in forma nu sik.

17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

Nikmet okanla motom liki mwet kulansap lom, Nga muta in ongoiya lulap — topukyu inge!

18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Kaluku nu yuruk ac moliyula. Moliyula liki mwet lokoalok luk.

19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

Kom etu lupan kas koluk lun mwet uh keik, Ac lupan akmwekin ac aklusrongten orek nu sik. Kom liye mwet lokoalok luk nukewa.

20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Kas in akkoluk lalos kunausla insiuk, Ac nga muta in ongoiya. Nga finsrak mu ac oasr pakomuta nu sik, tuh pa wangin, Nga nunku mu ac oasr mwet tuku akwoyeyu, a wangin.

21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

Ke nga masrinsral, elos se pwasin, Ac ke nga malu, elos se vinegar nimuk.

22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

Lela tepu lalos in ekla mwe kwasrip nu selos; Lela kufwa mutal lalos in mwe lusla nu selos.

23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

Oru tuh mutalos in kunla, Ac oru tuh fintokolos in munas pacl e nukewa.

24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

Okoaung mulat lom nu faclos; Ac lela kasrkusrak lom in ukwalos ac sruokolosi.

25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

Lela iwen aktuktuk lalos in pisala, Ac in wangin mwet moul lula in lohm nuknuk selos.

26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Elos kalyaelos su kom kai, Ac elos kaskas ke keok lun mwet su kom kanteya.

27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

Kom in simusla ma koluk lalos nukewa, Ac tia lela elos in wi eis molela sum.

28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

Lela tuh inelos in iyukla liki book in moul, Ac lela elos in tia wi sikyak inmasrlon mwet suwoswos lom.

29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

A nga muta in keok ac ongoiya, Srukyuyak, O God, ac moliyula!

30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

Nga ac fah kaksakin God ke soko on; Nga ac fah akkalemye fulat lal ke nga sang kulo nu sel.

31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

Ma inge mwe akinsewowoye LEUM GOD, yohk liki in kisakin cow, Aok, yohk liki kisakin cow mukul ma matula ac oasr koac kac.

32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Ke mwet su muta in ongoiya elos ac liye ma inge, elos ac engan; Ac fah mwe akkeye insien mwet su alu nu sin God.

33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

LEUM GOD El porongalos su muta in enenu Ac El tia mulkunulosla su muta in presin.

34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

Kaksakin God, kusrao ac faclu, Meoa ac ma nukewa loac.

35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

Tuh God El fah molela Jerusalem Ac sifil musaeak siti in Judah. Mwet lun God elos ac fah muta we, ac acn we ac fah ma lalos.

36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

Tuh fwilin tulik nutin mwet kulansap lal fah usrui acn inge, Ac elos su lungse El, fah muta we.