Salme 69
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
Anumzamoka nagu'vazio! Na'ankure timo'a ti hageno nazeri nakrinaku nanankente ne-e.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
Hapapi hampakanena amefenkame supa'nena uneramue. Hankave moparera nagia noroe. Timu'nompi nevugeno timo'a nazeri nakari'za nehie.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
Anumzamoka nazama huogu'ma kavegama ante'nena krafagema nehua zamo'a hanaveni'a omanegeno, navurgamo'a nata negrigeno, nanankemo'a tusiza huno hagege nehie
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Mago haviza osu'nore'ma zamavaresrama hunenantaza vahe'mo'za nanumpima me'nea nazokara agatere'za rama'a vahe mani'naze. Anumzamoka hankavenentake ha' vahe'mo'za havige hu'za nahe fri'za nehaze. Havige hu'za e'ori'noa zankura musufa se'nananki tamio hu'za nehaze.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Anumzamoka Kagra neginagi navu'nava zani'a kenka antahinka hu'nanankino, maka kumini'amo'a Kagri kavurera frara okigahie.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
Ra Anumzamoka kagrite'ma zamentintima nehaza vahera, nagrama hanua navu'navazamo'a zamazeri zamagazea osino. Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamoka nagrama hanua navu'nava zantera zamazeri fenkamia ozmatro. Kagra Israeli vahe Anumza mani'nane.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Na'ankure nagra Kagri kamagema antoa zanku kiza zokago kea hunenantazage'na nagazegura nehue. Ana nehugeno nazeri havizama nehaza zamo'a tusiza huno nazeri nagaze nehie.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
Nafuhemo'zama nenage'za keno antahino'ma osu'nea vahe'ma agatereankna nehaze. Hagi nenrera mofavremo'za rurega vahe'ma huntazankna zamavu'zamava hunenantaze.
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
Mono nonka'agu'ma navesintoa zamo'a nagu'afina tevema reankna nehigeno, Kagri'ma kazeri havizama hu kema nehaza vahe'mo'za nagri'enena nazeri haviza hu naneke nehaze.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Hanki zavi'ma nete'na kave'ma a'o'ma hu'na nunanuma nehuge'za vahe'mo'za, nazeri haviza hu ke nehaze.
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Nasunku'ma nehu'na nasunku kukenama huazankura, zamagra hunte'za kiza zokago ke hazage'na nagra zamagri zamavurera kiza zokago zankna hue.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Hanki rankuma kafante'ma nemaniza kva vahe'mo'za nagenke nehazageno, akatima nene'za neginagima nehaza vahe'mo'za nazeri haviza hu zagame asunenantaze.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Hianagi menina kna fatgo'are nunamuna nehuanki Anumzamoka vagaore kavesi zanteti kavesinantenka nona hunantenka tamage hunka nagu'vazio.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Anumzamoka hapapintira navresga hunka nagu'vazio. Hanki natrege'na hapapina hampakanena uofra'neno. Zamavresrama hunenantaza vahe'mokizmi zamazampintira nagu nevazinka, tirupintira navazuhuti atro.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Anumzamoka natregeno tima hageno esiantimo'a eme narefi otege, tirumo'a nazeri onakrige, fri vahe kerimo'a nasgahu onakrino.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Ra Anumzamoka nunamuni'a antahinaminka nona hunanto, na'ankure vagaore kavesizamo'a knarezantfa hu'ne.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
Anumzamoka eri'za vahekamo'na kamefira huonaminka, ame hunka nunamu keni'a antahinka nona hunanto. Na'ankure ra hazenkefi mani'noe!
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Anumzamoka erava'o hunka nahokenka nagu'vazio. Ha' vahe'ni'amofo zamazampintira ete nagu'vazinka navro.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Ha' vahe'nimo'zama nazeri nagaze nehu'za, hu haviza hunenante'za, nagima eri havizama nehaza zana Kagra ko kenka antahinka hu'nane.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
Kema nenasuza nazeri havizama haza zamo'a, tumoni'a netanege'na kria enerue. Hagi zamasunku hunantegahazafi hu'nama hua vahe'mo'za zamasunkura hunonantaze.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Hagi ne'zama namigazana netre'za, vahe'ma ahe nefriaza avu'atgaza nezampina ante'za nenami'za, tinku'ma navenesige'za tima namigazana atre'za, aka waini nami'naze.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Atregeno rama'a ne'zama retro hunte'za nenaza zamo'a, kukonkna huno zamazeri haviza nehina, maka zampima knare'ma hu'za nemaniza nomanizamo'a krifugna huno zamazeri haviza hino.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Atregeno zamavumo'a asu nehinke'za, zamavua onkeho. Ana nehunka zamatregeno zamavufagafina hanavezmia omne amne nehina, hanavezmia atreme vu'za ome haviza hiho.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Kagra karimpa ahe'zamantenka zamazeri haviza nehunka, tusi'a kasivazi nezmantenka zamahe hana huo.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Nonkumazmimo'a haviza nehinkeno, nevasaza seli nozmimo'a vahera omaninigeno zutesie.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
Na'ankure Kagrama knama zaminka zamazeri havizama hana vahera zamahe'za zamasu'za nehu'za, zamazeri havizama nehanke'za zamatagu'ma nehaza vahe'mokizmia ki'za zokago ke hunezmantazageno mago'ane zamatagura nehaze.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Kumi'zmia erinte agofetu agofetu nehunka, ana kumizmia apasezmantenka zamagura ovazio.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Asimu eri avontafepima zamagima me'neana renehaganenka, fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi zamagima krentesampina zamagia kreonto.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Anumzamoka knazampi mani'nena natagu nehuanki, vahe'ma zamagu'ma nevazina hihamuka'anu nagu'vazio.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
E'inama hananke'na zagame hu'na kagia ahentesga nehu'na, susu hugante'na husga hugantegahue.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
Na'ankure e'i ana'ma hanua zamo'a bulimakao afu'ma aheno kresramna vuge, maka pazive'ene agigo azankonema me'nenigeno kresramna vanigeno Ra Anumzamo'ma musema hu'zana agatere'ne.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Zamavufama anterami'za nemaniza vahe'mo'za Anumzamo'ma eri'zama erisia zana nege'za, musena hugahaze. Anumzamofonku'ma nehake'za nunamuma hunentaza vahe'mo'za hankavea erigahaze.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Na'ankure Ra Anumzamo'a maka zanku'ma upama nehaza vahe'mokizmi krafagea nentahino, Agri naga'ma zamavare'za kinama ome huzmante'naza vahera ozmatregahie.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Maka monamotane, ama mopamokanena Ra Anumzamofona agia ahentesga nehinkeno, hagerine maka ana hageri agu'afima nemaniza zagamotanena zagamera huta agia ahentesga hiho.
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
Na'ankure Anumzamo'a Jerusalemi kumara agu'nevazino, Juda rankumatamina eri fatgo huno kigahie. Ana hanige'za Agri vahe'mo'za anampi mani'ne'za zamagra mopazmia erisanti haregahaze.
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Eri'za vahe'amofo nezmagehoza erisanti hare'za nemanisage'za, agri'ma amagema nentaza vahe'mo'za anampina manigahaze.
