< Salme 69 >
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
Unto the end, for them that shall be changed; for David. SAVE me, O God: for the waters are come in even unto my soul.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
I stick fast in the mire of the deep: and there is no sure standing. I am come into the depth of the sea: and a tempest hath overwhelmed me.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
I have laboured with crying; my jaws are become hoarse: my eyes have failed, whilst I hope in my God.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
They are multiplied above the hairs of my head, who hate me without cause. My enemies are grown strong who have wrongfully persecuted me: then did I pay that which I took not away.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
O God, thou knowest my foolishness; and my offences are not hidden from thee:
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
Let not them be ashamed for me, who look for thee, O Lord, the Lord of hosts. Let them not be confounded on my account, who seek thee, O God of Israel.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Because for thy sake I have borne reproach; shame hath covered my face.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
I am become a stranger to my brethren, and an alien to the sons of my mother.
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
For the zeal of thy house hath eaten me up: and the reproaches of them that reproached thee are fallen upon me.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
And I covered my soul in fasting: and it was made a reproach to me.
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
And I made haircloth my garment: and I became a byword to them.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
They that sat in the gate spoke against me: and they that drank wine made me their song.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
But as for me, my prayer is to thee, O Lord; for the time of thy good pleasure, O God. In the multitude of thy mercy hear me, in the truth of thy salvation.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Draw me out of the mire, that I may not stick fast: deliver me from them that hate me, and out of the deep waters.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Let not the tempest of water drown me, nor the deep swallow me up: and let not the pit shut her mouth upon me.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Hear me, O Lord, for thy mercy is kind; look upon me according to the multitude of thy tender mercies.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
And turn not away thy face from thy servant: for I am in trouble, hear me speedily.
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Attend to my soul, and deliver it: save me because of my enemies.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Thou knowest my reproach, and my confusion, and my shame.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
In thy sight are all they that afflict me; my heart hath expected reproach and misery. And I looked for one that would grieve together with me, but there was none: and for one that would comfort me, and I found none.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
And they gave me gall for my food, and in my thirst they gave me vinegar to drink.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Let their table become as a snare before them, and a recompense, and a stumblingblock.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Let their eyes be darkened that they see not; and their back bend thou down always.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Pour out thy indignation upon them: and let thy wrathful anger take hold of them.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Let their habitation be made desolate: and let there be none to dwell in their tabernacles.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
Because they have persecuted him whom thou hast smitten; and they have added to the grief of my wounds.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Add thou iniquity upon their iniquity: and let them not come into thy justice.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Let them be blotted out of the book of the living; and with the just let them not be written.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
But I am poor and sorrowful: thy salvation, O God, hath set me up.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
I will praise the name of God with a canticle: and I will magnify him with praise.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
And it shall please God better than a young calf, that bringeth forth horns and hoofs.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Let the poor see and rejoice: seek ye God, and your soul shall live.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
For the Lord hath heard the poor: and hath not despised his prisoners.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Let the heavens and the earth praise him; the sea, and every thing that creepeth therein.
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
For God will save Sion, and the cities of Juda shall be built up. And they shall dwell there, and acquire it by inheritance.
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
And the seed of his servants shall possess it; and they that love his name shall dwell therein.