Salme 69

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.

2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,

3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;

4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;

5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.

7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!

8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;

9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.

10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;

11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;

19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.

21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;

22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;

26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.

28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;

29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!

33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.