Salme 69
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
Aw Khawsa, ni hul lah, tui ing ka hawng dy pha law hawh hy.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
Khaw lehnaak coet amak awm dizui ak khuina tla hawh nyng. Tuidung na nung tla nyng saw; tui ing ni zawl malh hawh hy.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
Bawmnaak thoeh doena kak khy aih awh; kak awiqawng koh hawh hy. Khawsa ka toeknaak awh kamik awm am dang voel hawh hy.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Kaw am maiawh, kai anik sawhnaak thlangkhqi ve ka lu awhkaw lusam anglakawh doem khqoet uhy; amak awm qoe ikaw am maiawh kai hqe aham anik sui ka qaalkhqi kqeng soeih hy.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Aw Khawsa, ka qawnaak ve nang ing sim hyk ti, ka sai thawlhnaak ve na hai awhkawng thuh thai na am awm hy.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
Aw Bawipa, Boeimang Bawipa, nang awh ngaih-unaak ak ta thlangkhqi ce kai awh kawboetnaak koeh ta u seh; Aw Israelkhqi a Khawsa, nang anik suikhqi ce kai awh chahqai koeh hu u seh.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Ikawtih, nang awh ce kqawn setnaak kung na nawh chahnaak ing ka haai ni dah khoep hy.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
Ka koeinakhqi venawh khin na awm nyng saw, ka nucakhqi venawh thlak ha na awm nyng;
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
Na im awh kak tha thawhnaak ing ni ai zip nawh, nang anik kqawnsetkhqi ak kqawn setnaak ce kak khan awh tla hy.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Buh zeih ing kqang doena kak cykcah awhtaw, kqawn setnaak ce yh thai bit kawng nyng;
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Dip che kang byng awh ce, thlangkhqi ing lym hangnaak na ni sai uhy.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Vawng chawmkeng awhkaw ak ngawikhqi ing ni qaih na unawh, zuk quikhqi a qenglung taila na awm kqoeng nyng.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Nang nak kaw a zeel tym awh, Aw Bawipa, na venawh cykcah law nyng; Aw Khawsa, cawh ce na lungnaak awh, na hulnaak tak ing nim hlat lah.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Nawng khui awhkawng ni hul nawhtaw, koeh ning cum sak; kai anik sawhnaakkhqi kut khui awhkawng ni hul nawhtaw tui dung khui awhkawng ni thaawng lah.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Tui doem ing koeh ni sing seitaw tui dung ingawm koeh nik daih seh. Lawk-kqawng ingawm am kha koeh ni khyp sih seh.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Aw Bawipa, na lungnaak leeknaak ing nim hlat lah; nam qeennaak bau soeih ak caming kai benna hawi qu law cang lah.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
Na tyihzawih a ven awhkawng na haai ce koeh thuh nawhtaw; kyinaak hu vik hawh nyng, nang ing ang tawnna nim hlat lah.
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Ka venawh zoe law nawh ni hul lah; ka qaalkhqi awhkawng nang ing ni thaawng lah.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Kawamyihna nik kqawn seet unawh, kaw boetnaak ingkaw chahqai na ni ta uhy tice nang ing sim hyk ti; ka qaalkhqi boeih ve na haiawh ni ami awm.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
kqawn setnaak ing kak kawlung kqek sak unawh hulkung ak taal na ni ta hyt uhy; hlang qeenkhaw ak ngai sui moe nyng, u awm am hu nyng saw, ak hloepkung sui moe nyng, u awm am awm hy.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Ka buh awh a hyt kha ni taak law pe unawh ka tui ngaih a sitnaak na misur tui ak thui ni pe uhy.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
A mingmih a haiawh caboei dawn peek na ak awm ce thang na dun pe u sei taw; Khawboe set phu zawk naak ing pel na phawk pe u seh.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Ami mikkhqi a mang dangnaak aham hyp pesak khqi seitaw, amim tingkhqi awm khun pek khqi loet seh nyng.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Cek khqik khan awh nak kawsonaak ce hawk pe lah; nak kawsonaak ak eih ing cekkhqi ce kee seh.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
A mingmih a awmnaak ce pawng seitaw; cekkhqi a im awhkaw a u awm koeh awm voel seh.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
Ikawtih, nang ing ngawha na ai sak thlangkhqi ce the a kha na unawh nang ing tlawh na peek thlangkhqi kawng ce kqawn uhy.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
A sai thawlhnaak ce sai thawlhnaak ing sap pe lah; nang a hulnaak ce koeh huh sak.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Hqingnaak cauk awhkawng cekkhqi ce caih sak bang nawh thlakdyngkhqi mi koeh noet sih haih.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Thawlhnaak ing khuikha hawh nyng; Aw Khawsa, na hulnaak ing nik chung seh nyng.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Laa ing Khawsa ang ming ce kyihcah nyng saw zeelnaak awi kqawnnaak ing zoeksang kawng nyng.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
Vaitawm cai anglakawh Bawipa zeel sak khqoet kawmsaw, ki ingkaw khawme ak ta vaitawm cai anglakawh Bawipa zeel sak khqoet kaw.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Khawdengkhqi ing hu kawm usaw zeel kawm uh. Nangmih Khawsa ak suikhqi, namik kawlung hqing seh!
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Bawipa ing ak voethlauh thlangkhqik awi ce zaak pek khqi nawh tamnaa na ak awm thlangkhqi awm am hep hy.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Khan ingkaw dek ing amah kyihcah seitaw, tuicunli ingkaw ak khui awhkaw ak cawlhtat khqi boeih ingawm,
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
Ikawtih, Khawsa ing Zion ce hul kawmsaw Judah khawk baukhqi ce thawh tlaih kaw. Cawhtaw thlangkhqi ce ak khuiawh awm kawm usaw pang pahoei kawm uh;
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
A tyihzawihkhqi a cadilkhqi ing pang kawm usaw, ang ming ak lungnaak thlangkhqi ce a khawk khuiawh awm hawh kawm uh.
