Salme 68
1 (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,
Ustaæe Bog, i rasuæe se neprijatelji njegovi, i pobjeæi æe od lica njegova koji mrze na nj.
2 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
Ti æeš ih razagnati kao dim što se razgoni; kao što se vosak topi od ognja, tako æe bezbožnici izginuti od lica Božijega.
3 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
A pravednici æe se veseliti, radovaæe se pred Bogom, i slaviti u radosti.
4 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
Pojte Bogu, popijevajte imenu njegovu; ravnite put onome što ide preko pustinje; Gospod mu je ime, radujte mu se.
5 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
Otac je sirotama i sudija udovicama Bog u svetome stanu svom.
6 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
Bog samcima daje zadrugu, sužnje izvodi na mjesta obilna, a nepokorni žive gdje je suša.
7 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen (Sela) da rystede Jorden,
Bože! kad si išao pred narodom svojim, kad si išao preko pustinje,
8 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
Zemlja se tresijaše, i nebo se rastapaše od lica Božijega, i ovaj Sinaj od lica Boga, Boga Izrailjeva.
9 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
Blagodatni si dažd izlivao, Bože, i kad iznemagaše dostojanje tvoje, ti si ga krijepio.
10 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,
Stado tvoje življaše ondje; po dobroti svojoj, Bože, ti si gotovio hranu jadnome.
11 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
Gospod daje rijeè; glasnika veliko je mnoštvo.
12 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
Carevi nad vojskama bježe, bježe, a koja sjedi doma, dijeli plijen.
13 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
Smirivši se u svojim krajevima, vi ste kao golubica, kojoj su krila posrebrena a perje joj se zlatni.
14 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."
Kad je svemoguæi rasipao careve na ovoj zemlji, ona se blistaše kao snijeg na Selmonu.
15 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
Gora je Vasanska gora Božija; gora je Vasanska gora humovita.
16 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
Zašto gledate zavidljivo, gore humovite? Evo gora, na kojoj omilje Bogu živjeti, i na kojoj æe Gospod živjeti dovijeka.
17 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
Kola Božijih ima (sila) tisuæe tisuæa. Meðu njima je Gospod, Sinaj u svetinji.
18 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
Ti si izašao na visinu, doveo si roblje, primio darove za ljude, a i za one koji se protive da ovdje nastavaš, Gospode Bože!
19 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
Blagosloven Gospod svaki dan! Ako nas ko pretovara, Bog nam pomaže.
20 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
Ovaj je Bog naš Bog spasitelj, u vlasti su Gospodu vrata smrtna.
21 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
Gospod satire glavu neprijateljima svojim i vlasato tjeme onoga koji ostaje u bezakonju svojem.
22 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
Reèe Gospod: od Vasana æu dovesti, dovešæu iz dubine morske,
23 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."
Da ti ogrezne noga u krvi neprijateljskoj i jezik pasa tvojih da je liže.
24 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
Vidješe kako ideš, Bože, kako sveto ide Bog moj, car moj.
25 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
Naprijed iðahu pjevaèi, za njima sviraèi sred djevojaka s bubnjima:
26 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"
“Na saboru blagosiljajte Gospoda Boga, koji ste iz izvora Izrailjeva!”
27 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
Ondje mladi Venijamin, starješina njihov; knezovi Judini, vladaoci njihovi; knezovi Zavulonovi, knezovi Neftalimovi.
28 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
Bog tvoj darovao ti je silu. Utvrdi, Bože, ovo što si uèinio za nas!
29 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
U crkvi tvojoj, u Jerusalimu, carevi æe prinositi dare.
30 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
Ukroti zvijer u ritu, kod volova s teocima naroda, da bi popadali pred tobom sa šipkama srebra; raspi narode koji žele bojeve.
31 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.
Doæi æe vlastela iz Misira, Etiopija æe pružiti ruke svoje k Bogu.
32 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
Carstva zemaljska, pojte Bogu, popijevajte Gospodu,
33 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
Koji sjedi na nebesima nebesa iskonskih. Evo grmi glasom jakim.
34 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,
Dajte slavu Bogu; velièanstvo je njegovo nad Izrailjem i (sila) njegova na oblacima.
35 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
Divan si, Bože, u svetinji svojoj! Bog Izrailjev daje silu i krjepost narodu. Blagosloven Bog!
