Salme 68

1 (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

Til songmeisteren; av David; ein salme, ein song. Gud reiser seg, hans fiendar vert spreidde, og dei som hatar honom, flyr for hans åsyn.

2 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

Liksom røyk driv burt, so driv du deim burt; liksom voks brånar for eld, so gjeng dei ugudlege til grunnar for Guds åsyn.

3 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

Og dei rettferdige gled seg, dei fagnar seg for Guds åsyn, dei frygdar seg med gleda.

4 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

Syng for Gud, syng lov for hans namn! Bygg veg for han som fer fram i øydemarker, Jah er namnet hans, og fegnast for hans åsyn!

5 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

Far for farlause og domar for enkjor er Gud i sin heilage bustad.

6 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

Gud gjev dei einslege hus og heim, han fører fangar ut til lukka; berre dei motstridige bur i turrlende.

7 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen (Sela) da rystede Jorden,

Gud, då du drog ut framfyre folket ditt, då du skreid fram i øydemarki (Sela)

8 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.

då skalv jordi, ja, himmelen draup for Guds åsyn, Sinai der burte skalv for Guds, Israels Guds, åsyn.

9 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

Rikelegt regn let du falla, Gud, du styrkte arven din då han var utmødd.

10 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

Ditt folk sette seg ned i landet; Gud, du var god og reidde det til for armingen.

11 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

Herren gjev sigersong; ein stor skare av kvinnor kjem med gledebod.

12 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

Kongar yver herar flyr, dei flyr, og ho som sit heime, deiler herfang.

13 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

Når de ligg millom felæger, er det som sylvlagde duvevengjer, og vengfjører med grøn gullglima.

14 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

Når den Allmegtige spreider kongar der, er det som det snøar på Salmon.

15 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

Eit Guds fjell er Basans fjell, eit fjell med mange kollar er Basans fjell.

16 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

Kvifor ser de skakt, de fjell med mange kollar, til det fjellet der Gud tekkjest å bu? Herren skal og bu der for alltid.

17 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

Guds vogner er tvo gonger ti tusund, tusund på tusund, Herren er imillom deim, Sinai er i heilagdomen.

18 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

Du for upp i det høge, førde fangar burt, tok gåvor millom menneskje, ogso av dei tråssuge, at du kunde bu der, Herre Gud.

19 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)

Lova vere Herren dag etter dag! Legg dei byrd på oss, er Gud vår frelsa. (Sela)

20 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

Gud er for oss ein Gud til frelsa, og hjå Herren, Herren er det utvegar frå dauden.

21 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

Ja, Gud krasar hovudet på sine fiendar, den hærde hovudkruna på honom som ferdast i si syndeskuld.

22 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

Herren segjer: «Frå Basan tek eg deim att, eg vil taka deim att frå havsens djup,

23 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

so foten din må trakka i blod, tunga åt hundarne dine få sin lut av fiendarne.»

24 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

Dei ser di sigersferd, Gud, sigersferdi der min Gud, min konge, fer inn i heilagdomen.

25 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

Fyre gjeng songarar, etterpå harpespelarar midt imillom møyar som slær på trummor.

26 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"

Lova Gud i samlingarne, lova Herren, de som er av Israels kjelda!

27 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

Der er Benjamin, den yngste, som er herre yver deim, hovdingarne av Juda - deira hop, hovdingarne av Sebulon, hovdingarne av Naftali.

28 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

Din Gud hev bode at du skal vera sterk; Gud, styrk det som du hev gjort for oss!

29 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

For ditt tempel skuld yver Jerusalem vil kongar føra gåvor til deg.

30 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

Skjell på dyret i sevet, på stuteflokken og folkekalvarne, so dei kastar seg ned for deg med sylvstykke! Han spreider folk som er huga på strid.

31 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

Velduge menner skal koma frå Egyptarland, Ætiopia skal skunda seg og retta henderne ut til Gud.

32 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

De rike på jordi, syng for Gud, syng lov for Herren! (Sela)

33 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

Han som fer fram i dei eldegamle himle-himlar! Sjå, han let si røyst høyra, ei veldug røyst.

34 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

Gjev Gud magt! Yver Israel er hans høgd, og hans magt i dei høge skyer.

35 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

Skræmeleg er du, Gud, frå dine heilagdomar; Israels Gud, han gjev folket magt og styrke. Lova vere Gud!