Salme 68
1 (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,
Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
2 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
3 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
4 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
5 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
7 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen (Sela) da rystede Jorden,
Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
8 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
9 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,
En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."
Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
16 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
17 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
18 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
20 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
21 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
22 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
23 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."
Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
24 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
25 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
26 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"
Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
27 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
28 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
29 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
30 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
31 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.
Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
32 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
33 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
34 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,
ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
35 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
