Salme 68
1 (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,
Zborovođi. Davidov. Psalam. Pjesma. Bog nek' ustane! Razbježali se dušmani njegovi! Svi mrzitelji njegovi pobjegli pred njim!
2 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
Kao što dim iščezava, i njih neka nestane! Kako se vosak topi na ognju, nek' nestane grešnika pred licem Božjim!
3 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
Pravedni neka se raduju, neka klikću pred Bogom, neka kliču od radosti.
4 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
Pjevajte Bogu, slavite mu ime! Poravnajte put onome koji ide pustinjom - kojemu je ime Jahve - i kličite pred njim!
5 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
Otac sirota, branitelj udovica, Bog je u svom svetom šatoru.
6 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
Napuštene okućit će Jahve, sužnjima pružit' sretnu slobodu: buntovnici samo ostaše u sažganoj pustinji.
7 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen (Sela) da rystede Jorden,
Kad si stupao, Bože, pred narodom svojim, dok si prolazio pustinjom,
8 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
tresla se zemlja, nebo se rosilo pred Bogom, Sinaj drhtao pred Bogom, Bogom Izraela.
9 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
Blagoslovljen dažd pustio si, Bože, na baštinu svoju, okrijepio je umornu.
10 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,
Stado se tvoje nastani u njoj, u dobroti, Bože, ti je spremi siromahu.
11 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
Jahve riječ zadaje, veliko je mnoštvo radosnih vjesnika:
12 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
kraljevi vojska bježe te bježe, domaćice plijen dijele.
13 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
Dok vi počivaste među stadima, krila golubice zablistaše srebrom, a njeno perje žućkastim zlatom:
14 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."
ondje Svemogući razbijaše kraljeve, a ona poput snijega zablista na Salmonu.
15 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
Božanska je gora gora bašanska vrletna.
16 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
Zašto vi, gore vrletne, zavidno gledate na goru gdje se svidje Bogu prebivati? Jahve će na njoj boraviti svagda!
17 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
Božja su kola bezbrojna, tisuću tisuća: Jahve sa Sinaja u Svetište dolazi!
18 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
Na visinu uzađe vodeći sužnje, na dar si ljude primio, pa i one što ne žele prebivati kod Boga.
19 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
Blagoslovljen Jahve dan za danom, nosi nas Bog, naš Spasitelj.
20 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
Bog naš jest Bog koji spasava, Jahve od smrti izbavlja.
21 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
Zaista, Bog će satrti glave dušmana svojih, kuštravo tjeme onog što hodi u grijesima.
22 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
Reče Gospodin: “Iz Bašana ću ih dovesti, dovest ću ih iz dubine mora,
23 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."
da okupaš nogu u krvi, da jezici tvojih pasa imadnu dio od dušmana.”
24 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
Ulazak ti, Bože, gledaju, ulazak moga Boga i Kralja u Svetište:
25 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
sprijeda pjevači, za njima svirači, u sredini djevojke s bubnjićima.
26 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"
“U svečanim zborovima slavite Boga, slavite Jahvu, sinovi Izraelovi!”
27 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
Predvodi ih najmlađi, Benjamin, koji ide pred njima, ondje su knezovi Judini sa četama svojim, knezovi Zebulunovi i knezovi Naftalijevi.
28 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
Pokaži, Bože, silu svoju, silu kojom se, Bože, boriš za nas
29 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
iz Hrama svojega u Jeruzalemu! Nek' ti kraljevi darove donose!
30 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
Ukroti neman u trsci, stado bikova s teladi naroda! Neka se prostru pred tobom sa srebrnim žezlima: rasprši narode koji se ratu vesele!
31 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.
Nek' dođu velikani iz Egipta, Etiopija nek' pruži ruke Bogu!
32 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
Sva kraljevstva svijeta, pjevajte Bogu, slavite Jahvu,
33 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
koji se vozi po nebu, po nebu iskonskom! Čuj, glasom grmi, glasom svojim silnim:
34 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,
“Priznajte silu Božju!” Nad Izraelom veličanstvo njegovo, u oblacima (sila) njegova!
35 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
Strašan je Bog iz svojega Svetišta. Bog Izraelov daje moć i silu narodu svojemu. Blagoslovljen Bog!
