< Salme 67 >
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme. En sang.) Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os (Sela)
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang.
2 for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.
Gud være os naadig og velsigne os; han lade sit Ansigt lyse for os (Sela)
3 Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;
at man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger!
4 Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, (Sela)
Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.
5 Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!
Folkeslag skulle glæde sig og synge med Fryd; thi du dømmer Folkestammer med Ret, og Folkeslag paa Jorden dem fører du. (Sela)
6 Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,
Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.
7 Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!
Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os. Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham.