Salme 66
1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Dawid dwom. Asase nyinaa momfa ahosɛpɛ nteam mma Onyankopɔn!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Monto ne din animuonyamhyɛ ho dwom; momma nʼayɛyie nyɛ animuonyamhyɛ!
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Monse Onyankopɔn sɛ, “Wo nneyɛɛ yɛ nwanwa wo tumi so na wʼatamfoɔ nyinaa de suro koto wʼanim.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Asase nyinaa koto wo; wɔto ayɛyi dwom ma wo, wɔto dwom kamfo wo din.”
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Mommra mmɛhwɛ deɛ Onyankopɔn ayɛ; anwanwadeɛ a wayɛ wɔ nnipa mu.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Ɔmaa ɛpo yɛɛ asase kesee; wɔnante twaa asuo no. Mommra na yɛnni ahurisie wɔ ne mu.
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Ɔde ne tumi di ɔhene daa daa, na ɔde nʼani nso hwɛ aman so. Mma atuatefoɔ nsɔre ntia no.
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Ao aman nyinaa, monhyira yɛn Onyankopɔn, momma wɔnte mo nkamfo no nnyegyeɛ.
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
Wahwɛ yɛn nkwa so na wamma yɛn nan anwatiri.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Na wo, Ao Onyankopɔn, wosɔɔ yɛn hwɛeɛ; na wohoaa yɛn ho sɛ dwetɛ.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
Wode yɛn kɔguu nneduadan mu na wode nneɛma a ɛyɛ duru too yɛn akyi.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Womaa yɛn atamfoɔ twi faa yɛn so; yɛfaa ogya ne nsuo mu, nanso wode yɛn baa baabi a nnepa abu so.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Mede ɔhyeɛ afɔdeɛ bɛba wʼasɔredan mu na madi ɛbɔ a mahyɛ wo no so,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
ɛbɔ a mʼano fafa hyɛeɛ na mʼano kaaeɛ ɛberɛ a na mewɔ ɔhaw mu no.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Mede mmoa a wɔadɔ sradeɛ bɛbɔ afɔdeɛ ama wo nnwennini ayɛyɛdeɛ; mede anantwinini ne mpapo bɛbɔ afɔdeɛ.
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Mommra mmɛtie, mo a mosuro Onyankopɔn nyinaa; momma menka deɛ wayɛ ama me nkyerɛ mo.
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Mede mʼano su frɛɛ no; na me tɛkrɛma yii no ayɛ.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Sɛ mede bɔne hyɛɛ mʼakomam a, anka Awurade antie me.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Nanso, nokorɛm, Onyankopɔn atie me, wate me mpaeɛbɔ.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Nhyira nka Onyankopɔn, a wampo me mpaeɛbɔ na wanyi nʼadɔeɛ amfiri me so. Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ. Wɔde sankuo na ɛtoeɛ.
