< Salme 66 >
1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Naredite radosten glas Bogu, vse ve dežele,
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
pojte čast njegovemu imenu, njegovo hvalo naredite veličastno.
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Recite Bogu: »Kako strašen si v svojih delih! Zaradi veličine tvoje moči se ti bodo podredili tvoji sovražniki.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Vsa zemlja te bo oboževala in ti prepevala, prepevali bodo k tvojemu imenu.« (Sela)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Pridite in glejte dela Boga. Strašen je v svojem delovanju do človeških otrok.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Morje je spremenil v kopno zemljo. Skozi rečni tok so šli peš, tam smo se veselili v njem.
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
S svojo močjo vlada na veke, njegove oči opazujejo narode; naj se uporni ne povišujejo. (Sela)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Oh blagoslavljajte našega Boga, ve ljudstva in storite, da se sliši glas njegove hvale,
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
ki našo dušo drži pri življenju in ne pusti, da bi bila naša stopala premaknjena.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Kajti ti, oh Bog, si nas potrdil, preizkusil si nas, kakor je preizkušeno srebro.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
Privedel si nas v mrežo, na naša ledja polagaš stisko.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Ljudem si storil, da jahajo nad našimi glavami. Šli smo skozi ogenj in skozi vodo, toda ti si nas privedel v premožen kraj.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
V tvojo hišo bom šel z žgalnimi daritvami, izpolnil ti bom svoje zaobljube,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
ki so jih izrekle moje ustnice in spregovorila moja usta, ko sem bil v stiski.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Daroval ti bom žgalne daritve pitancev s kadilom ovnov, daroval ti bom bikce s kozli. (Sela)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Pridite in prisluhnite vsi vi, ki se bojite Boga in oznanil vam bom, kaj je storil za mojo dušo.
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
K njemu sem klical s svojimi usti in povzdignjen je bil z mojim jezikom.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Če v svojem srcu upoštevam krivičnost, me Gospod ne bo uslišal,
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
toda Bog me je resnično uslišal, prisluhnil je glasu moje molitve.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Blagoslovljen bodi Bog, ki ni odklonil moje molitve niti svojega usmiljenja od mene.