Salme 66

1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

Ki te tino kaiwhakatangi. He himene, he waiata. Hamama, e te whenua katoa, ki te Atua:

2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

Himenetia te kororia o tona ingoa, kia whai kororia te whakamoemiti ki a ia.

3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

Mea atu ki te Atua, Ano te wehi o au mahi! Ma te nui o tou kaha e ngohengohe ai ou hoariri ki a koe.

4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)

E koropiko katoa te whenua ki a koe; ka himene ki a koe; ka himene ratou ki tou ingoa. (Hera)

5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Haere mai kia kite i nga mahi a te Atua: mataku rawa tana mahi ki nga tama a te tangata.

6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

Nana i mea te moana hei tuawhenua: haere a waewae ana ratou ra roto i te awa; hari ana matou ki a ia i reira.

7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)

Ko tona kawanatanga tuturu tonu i runga i tona kaha; e titiro ana ona kanohi ki nga tauiwi; kei whakakake te hunga tutu. (Hera)

8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

Whakapaingia to tatou Atua, e nga iwi; kia rangona te reo whakamoemiti ki a ia.

9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Nana nei hoki i mau ai to tatou wairua ki te ora, kahore hoki e tukua e ia o tatou waewae kia nekehia.

10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

Kua whakamatauria hoki matou e koe, e te Atua: whakarewaia ana matou e koe, ano he hiriwa e whakarewaia ana.

11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

Kua kawea nei matou e koe ki roto ki te kupenga: whakapikaua ana e koe te mea whakamamae ki o matou hope.

12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

I meinga ano e koe o matou upoko kia ekengia hoihotia e te tangata; i ra roto matou i te kapura, i te wai: heoi whakaputaina mai ana matou e koe ki te wahi momona.

13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

Ka tomo ahau me nga tahunga tinana ki tou whare; ka whakamana ahau i aku kupu taurangi ki a koe,

14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

Era i puaki i oku ngutu, i korerotia e toku mangai i ahau e pouri ana.

15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)

Ka whakaekea e ahau mau nga mea momona hei tahunga tinana, ngatahi ano me te mea kakara o nga hipi toa; ka tukua e ahau he puru, he koati. (Hera)

16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

Haere mai, whakarongo, e koutou katoa e wehi ana ki te Atua, a maku e whakapuaki tana i mea ai ki toku wairua.

17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

I tangi toku mangai ki a ia: i whakanuia ano ia e toku arero.

18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Ki te whakaaroa e toku ngakau te he, e kore te Ariki e whakarongo mai.

19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Nei ra he pono kua whakarongo te Atua, kua tahuri ia ki toku reo inoi.

20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

Kia whakapaingia te Atua, kihai nei i whakapeau ke i taku inoi, i tana atawhai hoki ki ahau.