Salme 66

1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

Maka ama mopafima nemaniza vahe'mota, ranke huta zagamera huta Anumzamofona agi'a ahentesga hiho!

2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

Anumzana Agri agimofo hihamu hanave'agura zagamera huta agi'a ahentesga hiho. Zgame huta Agri hihamu masazama'agura erinte ama hiho!

3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

Anumzamofonkura, kavukva zamo'a knare zantfa huno mareri agatere'ne hiho. Ha' vahekamo'za Kagri hihamu hankavegura koro hu'za zamavufaga eri anaki'za Kagritega neaze.

4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)

Maka ama mopafima me'nea zantamimo'za monora hunegante'za, zagamera hu'za kagia ahentsga hugahaze. Zgamera hu'za rankagia ahentesga hugahaze.

5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Eta tagri Anumzamo'ma hu'nea zana eme keho. Agra knarezantfa huno mareri agatere'nea avu'avaza, maka vahe'mofontera eri fore hu'ne.

6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

Hagerina eripapa hugantigama huno kana erifore hige'za, Agri vahe'mo'za hagege mopafi rugitagi'za kantukaziga vu'naze. Hanki Agriku musena hanune.

7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)

Agra kinia mani'neno tusi'a hihamu'areti kegava huvava hugahie. Agra kokankoka vahera maka kna avua anteno nezmageanki, ke ontahi vahe'mo'za hara reonteho.

8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

Maka ama mopafi vahe'mota Anumzamofona husga hunteho. Ranke huta agia ahentesga nehinke'za vahe'mo'za antahiho.

9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Tagrama fri'zankura kegava huneranteno, tatregeta regaririta trakara nosune.

10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

Anumzantimoka rerahenka knazana neraminka, silvama tevefi kreno eri agru hiaza hunka tazeri agru hane.

11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

Kagra kuko atrenka tazeritenka, tagumpina tusi'a knaza eri kofirantane.

12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

Ana nehunka tatrankeno tasenia refrage mafrage hu'za karisia eri'za vano hu'naze. Tevefine timpinena ufre'nonanagi, ete Kagra tavrenka anketa maka'zama ampore'nea mopafi one.

13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

Nagra tevefi kre fanane hu ofa mono nonka'afi eme hugantegahue. Nagrama huvempama hu'noa zantera ofa hugahue.

14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

Nagra ra hazenkefi mani'nena, huvempa hu'noe.

15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)

E'ina agafare tevefima kre fanene hu ofa Kagritega hugahue. Nagra so'ema hu'nenia agonknaza ohari ve sipisipi afu kresramna vanugeno knare mna nevina, Nagra ve bulimakao afu'ene meme afu'enena Kagritega kresrama vanugeno, knare mna marerigahie.

16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

Anumzamofoma koro'ma hunentaza vahe'mota, eta eme nentahinke'na Anumzamo'ma hunante'nea zana tamasmi'neno.

17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

Nazama hinogura Agritega krafa nehu'na, nanekema hufina agi'a erisga huvava nehue.

18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Nagrama kumini'ama huama'ma osuresina, Ra Anumzamo'a nunamunkeni'a ontahisine.

19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Hianagi Anumzamo'a nunamuni'a nentahie. Nunamunkeni'a agesa anteno nentahie.

20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

Anumzamo'a ra agi erisie. Agra nunamuni'a antahi amnea nosuno vaga ore avesizama'a nagritetira eri notre.