< Salme 66 >
1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Pou direktè koral la; yon chan, yon Sòm Rele fò ak lajwa a Bondye, tout latè a!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Chante glwa a non Li! Ranpli lwanj Li ak laglwa!
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Di Bondye: “Zèv Ou yo mèvèye”! Akoz grandè a pwisans Ou, menm, lènmi Ou yo va soumèt a Ou.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Tout latè va fè adorasyon a Ou menm. Li va chante lwanj Ou. Tout va chante lwanj a non Ou; Tan
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Vini pou wè zèv Bondye yo. Zèv etonnan anvè fis a lòm yo.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Li te chanje lanmè a an tè sèch. Yo te pase travèse rivyè apye. La menm, nou te rejwi nan Li!
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Li renye ak pwisans pou tout tan. Zye Li veye sou nasyon yo. Pa kite rebèl yo egzalte kont Li.
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Beni Bondye nou an, O pèp yo! Fè lwanj Li sone,
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
ki kenbe nou pami vivan yo, e ki pa kite pye nou glise.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Paske Ou te fè nou pase a leprèv, O Bondye. Ou te rafine nou tankou ajan konn rafine.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
Ou te rale nou antre nan filè a. Ou te mete yon fado lou sou ren nou.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Ou te fè moun monte sou tèt nou. Nou te pase nan dife ak nan dlo, men Ou te fè nou sòti antre yon kote avèk anpil abondans.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Mwen va vini lakay Ou avèk Ofrann brile. Mwen va peye Ou ve mwen yo,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
ki te sòti nan lèv mwen, ke bouch mwen te pale lè m te nan gwo twoub yo.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Mwen va ofri a Ou menm yon ofrann brile nan grès a bèt gra yo, avèk lafimen a belye yo. Mwen va fè ofrann a towo yo avèk mal kabrit yo.
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Vin tande, nou tout ki gen lakrent Bondye e mwen va pale ou tout sa Li te fè pou nanm mwen.
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Mwen te kriye a Li menm avèk bouch mwen. Ak lang mwen, mwen te leve Li wo.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Si mwen gade inikite nan kè m, Senyè a p ap koute mwen.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Men anverite, Bondye te tande. Li te teni kont de vwa a priyè mwen.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Beni se Bondye, ki pa t refize koute lapriyè mwen, ni ki pa t kache lanmou dous Li a sou mwen.