< Salme 66 >

1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Dem Vorsänger. Ein Psalmlied. Jauchzet Gott, alle Welt!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Singet Ehre seinem Namen, machet herrlich sein Lob!
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Sprechet zu Gott: Wie wunderbar sind deine Werke! Ob der Größe deiner Macht schmeicheln dir deine Feinde.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Alle Welt bete dich an und lobsinge dir, lobsinge deinem Namen! (Pause)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Kommt her und schauet die Werke Gottes, dessen Tun an den Menschenkindern so wunderbar ist!
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Er verwandelte das Meer in trockenes Land, durch den Strom gingen sie zu Fuß; daselbst freuten wir uns seiner.
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Er herrscht durch seine Kraft ewiglich; seine Augen beobachten die Völker; die Widerspenstigen werden nicht aufkommen gegen ihn. (Pause)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Preiset, ihr Nationen, unsern Gott, Lasset laut sein Lob erschallen,
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
der unsre Seelen ins Leben rief und unsre Füße nicht wanken ließ!
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Denn du hast uns geprüft, o Gott, und uns geläutert, wie man Silber läutert;
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
du hast uns ins Gefängnis wandern lassen, hast unsern Lenden eine schwere Last auferlegt;
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
du hast Menschen über unser Haupt fahren lassen; wir sind in Feuer und Wasser gekommen; aber du hast uns herausgeführt in die Freiheit.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Darum will ich mit Brandopfern in dein Haus kommen und dir meine Gelübde bezahlen,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
welche sich meinen Lippen entrungen haben und die mein Mund geredet hat, als mir bange war.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Fette Brandopfer will ich dir darbringen samt dem Rauch von Widdern; Rinder samt Böcken will ich zurichten. (Pause)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Kommt her, höret zu, alle, die ihr Gott fürchtet; ich will erzählen, was er an meiner Seele getan hat!
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Zu ihm rief ich mit meinem Munde, und Lobpreis war auf meiner Zunge.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Hätte ich Unrecht vorgehabt in meinem Herzen, so hätte der Herr nicht erhört;
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
aber wahrlich, Gott hat erhört, er hat auf die Stimme meines Flehens geachtet.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Gelobt sei Gott, der mein Gebet nicht abgewiesen und seine Gnade nicht von mir gewendet hat!

< Salme 66 >