< Salme 66 >

1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Dem Musikmeister. Ein Lied. Ein Psalm. Jauchzet Gott, alle Lande!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Singt von der Herrlichkeit seines Namens, macht seinen Lobpreis herrlich.
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Sprecht zu Gott: “Wie furchtbar ist dein Thun! Ob der Größe deiner Macht heucheln dir deine Feinde.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Alle Lande müssen sich vor dir niederwerfen und dir lobsingen, von deinem Namen lobsingen.” (Sela)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Geht hin und seht die Thaten Gottes, der furchtbar ist mit seinem Thun über den Menschenkindern.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Er verwandelte das Meer in trockenes Land, zu Fuße gingen sie im Strom hinüber: daselbst freuten wir uns über ihn!
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Er herrscht in Ewigkeit durch seine Stärke; seine Augen spähen auf die Völker: die Widerspenstigen dürfen sich nicht erheben. (Sela)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Preist, ihr Völker, unsern Gott und laßt seinen Ruhm laut erschallen,
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
der unserer Seele Leben verlieh und unsern Fuß nicht wanken ließ!
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Denn du hast uns geprüft, o Gott, hast uns geläutert, wie man Silber läutert,
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
hast uns ins Netz gebracht, hast drückende Last auf unsere Hüften gelegt.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Du hast Menschen über unser Haupt dahinfahren lassen, ins Feuer und ins Wasser sind wir gekommen, aber du hast uns herausgeführt ins Weite.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Ich will mit Brandopfern zu deinem Tempel kommen, will dir meine Gelübde bezahlen,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
zu denen sich meine Lippen aufgethan, und die mein Mund in meiner Not geredet hat.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Brandopfer von fetten Schafen will ich dir darbringen samt dem Opferduft von Widdern, will Rinder samt Böcken opfern. (Sela)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Kommt, hört zu, ihr Gottesfürchtigen alle, daß ich erzähle, was er meiner Seele gethan hat!
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Zu ihm rief ich mit meinem Munde, und Lobpreis war auf meiner Zunge.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Hätte ich Frevel vorgehabt in meinem Sinne, so würde mich der Herr nicht hören.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Aber Gott hat gehört, hat auf mein lautes Beten geachtet.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Gepriesen sei Gott, der mein Gebet nicht abwies und mir seine Gnade nicht entzog.

< Salme 66 >