Salme 66
1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
To the victorie, the song of salm.
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Al the erthe, make ye ioie hertli to God, seie ye salm to his name; yyue ye glorie to his heriyng.
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Seie ye to God, Lord, thi werkis ben dredeful; in the multitude of thi vertu thin enemyes schulen lie to thee.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
God, al the erthe worschipe thee, and synge to thee; seie it salm to thi name.
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Come ye and se ye the werkis of God; ferdful in counseils on the sones of men.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Which turnede the see in to drie lond; in the flood thei schulen passe with foot, there we schulen be glad in hym.
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Which is Lord in his vertu withouten ende, hise iyen biholden on folkis; thei that maken scharp be not enhaunsid in hem silf.
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Ye hethen men, blesse oure God; and make ye herd the vois of his preising.
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
That hath set my soule to lijf, and yaf not my feet in to stiryng.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
For thou, God, hast preued vs; thou hast examyned vs bi fier, as siluer is examyned.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
Thou leddist vs in to a snare, thou puttidist tribulaciouns in oure bak;
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
thou settidist men on oure heedis. We passiden bi fier and water; and thou leddist vs out in to refreschyng.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
I schal entre in to thin hous in brent sacrifices; Y schal yelde to thee my vowis,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
which my lippis spaken distinctly. And my mouth spake in my tribulacioun;
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Y shal offre to thee brent sacrificis ful of merowy, with the brennyng of rammes; Y schal offre to thee oxis with buckis of geet.
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Alle ye that dreden God, come and here, and Y schal telle; hou grete thingis he hath do to my soule.
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
I criede to hym with my mouth; and Y ioyede fulli vndir my tunge.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
If Y bihelde wickidnesse in myn herte; the Lord schal not here.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Therfor God herde; and perseyuede the vois of my bisechyng.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Blessid be God; that remeued not my preyer, and `took not awei his merci fro me.
