Salme 66
1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Kathutkung: Panuekhoeh Talaivan pueng Cathut koe konawm hoi hram awh haw.
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
A min bari laihoi la sak awh nateh, ka sungren poung lah pholen awh.
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Cathut koe, na sak e heh banghloi kângai lah a ru. Kângairu na sak e dawkvah, na tarannaw hah nang koe a poe han.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Talai van pueng ni, bawk laihoi nang koe pholen la sak awh vaiteh, na min pholen laihoi la a sak awh han telah tet awh naseh. (Selah)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Tho awh nateh Cathut ni sak e naw hah khenhaw. Tami capanaw hanelah, a sak e naw hah kângairu hanelah ao.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Ama ni talîpui hah talai kaphui lah a coung sak teh, talîpui dawk khok hoi a cei awh. Hawvah ama dawk a konawm awh.
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
A thaonae hoi pou a uk, A mit hoi miphun pueng hah a khet. Tarankathawnaw teh kâphokâlen awh hanh naseh. (Selah)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Oe tamimaya, maimae Cathut teh pholen awh haw. Pholennae lawk heh thai kamcu lah sak awh.
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
Kahringnaw koe maimouh hringnae hah a kuet teh, maimouh kamthui hane hai na pasoung hoeh.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Bangkongtetpawiteh, Oe Cathut, nang ni na tanouk teh, ngun tanouk e patetlah na tanouk.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
Tamlawk hoi na man teh, kaimae loung dawk hnori hah na patue.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Kaimae lû dawk tami na kâcui sak teh, hmai hoi tuikalen hah na raka. Hatei, kakuep e tawntanae hmuen koe na hrawi.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Hmaisawi thuengnae hoi kathâw e saring hoi hmuitui tuca hoi na im dawk a kâen han.
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
Hat hateh, runae ka kâhmo navah, ka pahni hoi ka dei e patetlah ka pâpho tangcoung e doeh.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Hmaisawi thuengnae dawkvah, kathâw e saring hoi hmuitui tuca hoi ka poe vaiteh, maitotan hah hmae hoi ka poe han. (Selah)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Cathut ka taket e pueng, tho awh nateh thai awh haw. Ka hring nahanelah a sak e hah na pâpho pouh vai.
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Ka pahni hoi ama koe ka hram teh, ka lai hoi ama teh ka tawm.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Ka lungthin ni payonnae hah noutna hoeh pawiteh, Bawipa ni na thai pouh mahoeh.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Hatei, Cathut ni na thai pouh katang teh, ka hramnae lawk hai kahawicalah a thai.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Ka ratoumnae pahnawt hoeh niteh, kai koehoi a lungmanae ka puen hoeh e, Cathut teh pholen lah awm seh.
