Salme 66
1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Katoeng kruek zaehoikung hanah. Saam laa. Long boih, anghoehaih hoi Sithaw khaeah hang oh!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Anih ih ahmin lensawkhaih laa to sah oh loe, lensawk parai ah pakoeh oh!
3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Sithaw khaeah, na sak ih hmuennawk loe kawkkruk maw dawnrai han oh! Na misanawk loe kalen parai na thacakhaih hoiah na hmaa ah tabok o tih, tiah thui oh.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
Longnawk boih mah nang to bok o ueloe, nang saphawhaih laa to sah o tih; na hmin saphawhaih laa to sah o tih. (Selah)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Angzo oh loe, Sithaw mah sak ih hmuennawk to khen oh; kaminawk salakah a sak ih hmuennawk loe anghmang han koi oh.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Anih mah tuipui to saoeng ah angcoengsak; to naah kaminawk loe tui ohhaih ahmuen ah khok hoiah caeh o, kaicae loe anih ah anghoehaih ka tawnh o.
7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Anih mah a thacakhaih hoiah dungzan khoek to uk; a mik hoiah kaminawk boih to khet; misa koeh kaminawk loe amoek o hmah nasoe. (Selah)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Aw kaminawk boih, kaicae ih Sithaw hae tahamhoihaih paek oh; kangthaih ah anih to saphaw oh;
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
Anih mah aicae hinghaih to patawnh moe, aicae ih khok doeh amthaeksak ai.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Aw Sithaw, kaicae hae nang tanoek boeh; sumkanglung to hmai hoiah pakaw ih baktiah, kaicae hae nang tanoek boeh.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
Palok pongah nang mansak moe, hmuenzit nang phawhsak.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Kaicae lu nuiah kaminawk to nang thuengsak; hmai hoiah tui thungah ka caeh o; toe angraenghaih ahmuen ah nang hoih.
13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Kai loe hmai angbawnhaih hoiah na im ah ka caeh han; nang khaeah ka sak ih lokmaihaih baktiah ka ohsak han,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
raihaih ka tongh naah, ka pahni mah to tiah lokkamhaih to sak moe, ka pakha mah lok a thuih.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Kathawk moi hoiah nang khaeah hmai angbawnhaih ka sak moe, hmuihoih ah tuunawk to kang paek han; maitaw taenawk hoi maeh taenawk doeh kang paek han. (Selah)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Nangcae, Sithaw zii kaminawk, angzo oh loe tahngai oh; ka hinghaih nuiah anih mah sak ih hmuen kawng to kang thuih o han.
17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Ka pakha hoiah anih khaeah ka hang moe, ka palai hoiah anih to ka pakoeh boeh.
18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Palung thungah zaehaih ka suek poe nahaeloe, Angraeng mah ka lok hae tahngai mak ai;
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
toe Sithaw mah ka lok ang tahngai pae tangtang; lawk ka thuihaih lok to ang tahngaih pae.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Lawk ka thuihaih anghmasak ai, ka nuiah suek ih a palungnathaih to apet ai, Sithaw khaeah tahamhoihaih om nasoe!
