Salme 64

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I Xuda, ahlirimni kötürgende, méni anglighaysen! Hayatimni düshmenning wehshilikidin qughdighaysen!

2 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

Qara niyetlerning yoshurun suyiqestliridin, Yamanliq eyligüchi qagha-quzghunlardin aman qilghaysen.

3 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

Ular tillirini qilichtek ötkür bilidi; Mukemmel ademni yoshurun jaydin étish üchün, Ular oqini betligendek zeherlik sözini teyyarlidi. Ular qilche eymenmey tuyuqsiz oq chiqiridu.

4 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

5 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

Ular betniyette bir-birini righbetlendürüp, Yoshurun tuzaq qurushni meslihetliship, «Bizni kim köreleytti?» — déyishmekte.

6 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

Ular qebihlikke intilip: — «Biz izdinip, etrapliq bir tedbir tépip chiqtuq!» — deydu; Insanning ich-baghri we qelbi derweqe chongqur we [bilip bolmas] bir nersidur!

7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

Lékin Xuda ulargha oq atidu; Ular tuyuqsiz zeximlinidu.

8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

Ular öz tili bilen putlishidu; Ularni körgenlerning hemmisi özini néri tartidu.

9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

Hemme ademni qorqunch basidu; Ular Xudaning ishlirini bayan qilidu, Berheq, ular uning qilghanlirini oylinip sawaq alidu.

10 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Heqqaniylar Perwerdigarda xushal bolup, Uninggha tayinidu; Köngli durus ademler rohlinip shadlinidu.