< Salme 64 >
1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
MAING Kot, kotin ereki ngil ai ni ai insensued. Kom kotin sinsila maur i mon ai imwintiti weit.
2 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.
Kom kotin karuki ia la sang mon pokon en me sued akan, mon pwin en me wia sapung kan.
3 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
Me kin ada lo’rail dueta kodlas pot, o me kaonopada ar kasik katieu, iei ar lokaia sued,
4 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
Pwen rir kasikiedi me lelapok o; madang re pan kasikiedi i, o sota insenoki.
5 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"
Irail me weit ni ar tiak sued, o re kin inda, duen ar pan insar, o re kin inda: Is me pan kak kilang?
6 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
Irail kin madamadaua duen me sued. Kitail kapwaiadar, karos kileledier. Mongiong en aramas me widing o meid koiok ni morsued.
7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
A Kot pan kotin kasik ir edi madang, pwen kamadak ong ir.
8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
Pein lo arail pan kapup ir edi, o karos, me pan kilang, pan kaurureki.
9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
O aramas karos pan masak o inda: Mepukat Kot kotin wiadar. O re pan asa, me i sapwilim a dodok.
10 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
Me pung o pan perenki Ieowa, o pan liki i, o me lelapok kan karos pan pereperen.