Salme 64

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Janjiño ty feoko, ry Andrianañahare, ami’ty fitreontreoñako; ambeno ty fiaiko ami’ty fihembaña’e o rafelahio.

2 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

Aetaho iraho ami’ty fikililia’ o tsivokatseo; amo fikitrohan-drati’ o lo-tserekeo.

3 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

O maniom-pameleke hoe fibara vaho mañohatse entam-bola-mafaitse hoe t’ie ana-pale,

4 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

hañohara’ iareo añ’etake ty vañoñe; tifire’iereo amy zao tsy aman-tahotse.

5 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

Mifañosike t’ie mikitroke, mikinia hampibitrotse fandri-bo añ’etake, ami’ty hoe: Ia ty hahaisake?

6 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

Tsikarahe’ iereo ze tsihavokarañe, Fa nañeneke safiry soa lahatse. Toe miheotse ty añ’ova’ ondaty ao, naho ty arofo’e.

7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

F’ie hañiririan’ Añahare ana-pale aniany avao le ho fere

8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

hampitsikapy iareo; sesehe’ o famele’iareo avao, songa mibioñe añe ty mahaisake iareo.

9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

Le hene hirevendreveñe ondatio, hitalily o fitoloñan’ Añahareo vaho hañarahara o tolon-draha’eo.

10 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Hifale am’ Iehovà o vantañeo, hipalitse ama’e; vaho hene handrenge aze o mahity añ’arofoo.