Salme 64

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

神よわがなげくときわが聲をききたまへ わが生命をまもりて仇のおそれより脱かれしめたまへ

2 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

ねがはくは汝われをかくして惡をなすものの陰かなる謀略よりまぬかれしめ不義をおこなふものの喧嘩よりまぬかれしめ給へ

3 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

かれらは劍のごとくおのが舌をとぎ その弓をはり矢をつがへるごとく苦言をはなち

4 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

隠れたるところにて全者を射んとす俄かにこれを射ておそるることなし

5 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

また彼此にあしき企圖をはげまし共にはかりてひそかに羂をまうく 斯ていふ誰かわれらを見んと

6 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

かれらはさまざまの不義をたづねいだして云われらは懇ろにたづね終れりと おのおのの衷のおもひと心とはふかし

7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

然はあれど神は矢にてかれらを射たまふべし かれらは俄かに傷をうけん

8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

斯てかれらの舌は其身にさからふがゆゑに遂にかれらは蹟かん これを見るものみな逃れさるべし

9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

もろもろの人はおそれん而して神のみわざをのべつたへ その作たまへることを考ふべし

10 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

義者はヱホバをよろこびて之によりたのまん すべて心のなほきものは皆ほこることを得ん