Salme 64

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Zabura ta Dawuda. Ka ji ni, ya Allah, yayinda nake faɗin abin da yake damuna; ka tsare raina daga barazanan abokin gāba.

2 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

Ka ɓoye ni daga ƙulle-ƙullen mugaye, daga daure dauren wannan taro masu aikata mugunta.

3 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

Sukan wāsa harsunansu kamar takuba su harba kalmominsu kamar kibiyoyi masu kisa.

4 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

Sukan yin kwanto su harbi marar laifi; sukan yi harbi nan da nan, ba tsoro.

5 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

Sukan ƙarfafa juna a mugayen ƙulle-ƙullensu, sukan yi magana yadda za su ɓoye tarkunansu; su ce, “Wa zai gan su?”

6 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

Sukan yi ƙulle-ƙullen rashin adalci su ce, “Mun gama ƙulla cikakkiyar maƙarƙashiya tsab!” Zuciyar mutum da tunaninsa, suna da wuyar ganewa.

7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

Amma Allah zai harbe su da kibiyoyi; nan da nan za a buge su su fāɗi.

8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

Zai juya harshensu a kansu yă kuma kawo su ga hallaka; duk waɗanda suka gan su za su kaɗa kai, suna musu ba’a.

9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

Dukan mutane za su ji tsoro; za su yi shelar ayyukan Allah su kuma yi tunanin abin da ya aikata.

10 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Bari masu adalci su yi farin ciki a cikin Ubangiji su kuma nemi mafaka a gare shi; bari dukan masu gaskiya a zuciya su yabe shi!