< Salme 64 >
1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
Aka mawt ham David kah Tingtoenglung Pathen aw ka kohuetnah ol he han ya lah. Thunkha kah birhihnah lamloh ka hingnah he hang kueinah lah.
2 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.
Thaehuet rhoek kah baecenol neh, boethae aka saii rhoihui kut lamkah, kai nan thuh.
3 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
A lai te cunghang bangla haat tih, a ol khaa te thaltang la a nuen uh.
4 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
A cuemthuek te a huephael lamloh a nuen tih, anih te buengrhuet a kah uh khaw rhih uh pawh.
5 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"
Ol thae doek ham amamih thaphoh uh thae tih, “Hlaeh tung uh sih lamtah unim aka hmuh ve?,” a ti uh.
6 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
Dumlai khaw a phuelhthaih uh tih, “Poeknah he khak n'uep coeng,” a tiuh. Te dongah hlang kah lungbuei khui he, a dung la om.
7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
Tedae amih te Pathen loh thaltang neh a kah buengrhuet vetih, hmasoe la om uh ni.
8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
Te vaengah amamih kah olka a tongtah uh te, aka hmuh boeih loh yong uh ni.
9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
Tedae hlang tom loh a rhih uh vaengah, Pathen kah a bisai te a thui uh vetih, a khoboe te a lungming puei uh ni.
10 de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
Aka dueng te BOEIPA ah a kohoe saeh lamtah amah dongah ying saeh. Lungbuei aka thuem boeih khaw thangthen uh saeh.