Salme 63

1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

Dawid dwom. Ɛberɛ a ɔwɔ Yuda Ɛserɛ so no na ɔtoeɛ. Ao, Onyankopɔn, wone me Onyankopɔn Mehwehwɛ wo anibereɛ so; wo ho sukɔm de me kra, me onipadua ani agyina wo, wɔ asase a awo na ɛserɛ nni so, baabi a nsuo nnie.

2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

Mahunu wo wɔ Kronkronbea hɔ mahunu wo tumi ne wʼanimuonyam.

3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

Esiane sɛ, wʼadɔeɛ di mu sene nkwa enti mʼano fafa bɛhyɛ wo animuonyam.

4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

Sɛ mete ase yi, mɛkamfo wo, na wo din mu na mɛpagya me nsa.

5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

Me ɔkra bɛmee sɛdeɛ wadi aduane papa bi; mede anofafa a ɛto dwom bɛyi wo ayɛ.

6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

Meda me mpa so a, mekae wo. Anadwo dasuo mu nyinaa, medwene wo ho.

7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

Ɛfiri sɛ, wone ne ɔboafoɔ, wo ntaban ase nwunu mu na mɛto dwom.

8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

Me kra bata wo ho; na wo nsa nifa kura me mu.

9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

Wɔn a wɔpɛ me akum me no bɛsɛe; wɔbɛkɔ asase ase tɔnn.

10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

Wɔbɛdane wɔn ama akofena na wɔbɛyɛ aduane ama sakraman.

11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

Nanso ɔhene bɛdi ahurisie wɔ Onyankopɔn mu; wɔn a wɔka ntam wɔ Onyankopɔn din mu nyinaa bɛkamfo no, na wɔbɛmua atorofoɔ ano. Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ.