< Salme 63 >
1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
Kot komui ai Kot, nin joran I kin piridan komui. Nen i kin inon ion komui. Pali war ai kin inon ion komui nan jap madekon o monedi, waja me jota pil mi ia.
2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
I waja i kin tamanda komui nan japwilim omui tanpaj im jaraui, pwe i men kilan omui manaman o linan.
3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
Pwe omui kalanan mau jan maur; kil en au ai kin kapina komui.
4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
I waja i inon ion kapina komui arain ai maur, o men pokada pa i kat ni mar omui.
5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
I me pan kaperen pan nen I o ai popol, ma i pan kak kapina komui ki au ai kaperen.
6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
Ni ai kin wendi pon loj, i kin madamadaua duen komui, o ni ai pirida, i kin lokelokaia duen komui.
7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Pwe komui jauaj pa i, o pan mot en lim omui kan i kin nijinij.
8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Nen i kin tenidi on komui; lim omui pali maun kin apapwali
9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
A irail me majamajan ia, pwen jaik ia di, pan lokidokila pan jappa.
10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
Re pan pupedi on nan kodlaj, o kidi en wel pan kan ir ala;
11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
A nanmarki pan peren kida Kot. Me kin kaula on i, pan pwaida, pwe au en me likam akan pan pena pinla.