Salme 63

1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

Ry Andrianañahare, Ihe ro Andrianañahareko; hitsoek’ azo iraho; miheahea azo ty fiaiko, misalala azo ty sandriko hoe an-tane kànkañe vozake tsy aman-drano,

2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

Ho treako amy miavakey ao irehe, hahaisake ty haozara’o naho ty enge’o.

3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

Toe soa te amo haveloñeo ty fiferenaiña’o, hisabo Azo o soñikoo.

4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

Hañandriañe Azo t’ie mbe veloñe; i tahina’oy ty hañonjonako tañañe.

5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

Anjañe ty fiaiko hoe aman-tso-kena naho solike, vaho mandrenge Azo an-tsoñy mifale ty vavako,

6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

ie mahatiahy Azo am-pandreañe ao, naho mitsakore Azo am-pijilovan-kaleñe.

7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

Ihe ro mpañolotse ahiko, naho an-kalon’ela’o ao ty hirebehako.

8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

Mipitek’ ama’o ty fiaiko; manohañe ahy ty fità’o havana.

9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

Fe hajoroboñe an-tsikeokeok’ao ze mipay handrotsake ty fiaiko;

10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

Havariñe an-kaozara’ i fibaray iereo ho tsindrohe’ ty farasy.

11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

Andriañahare ty irebeha’ i Mpanjakay, mirañorañoa ze hene mifanta ama’e; fe hampidiñeñe ty faliem-pandañitse.