< Salme 63 >
1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
psalmus David cum esset in deserto Iudaeae Deus Deus meus ad te de luce vigilo sitivit in te anima mea quam multipliciter tibi caro mea
2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
in terra deserta et invia et inaquosa sic in sancto apparui tibi ut viderem virtutem tuam et gloriam tuam
3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
quoniam melior est misericordia tua super vitas labia mea laudabunt te
4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
sic benedicam te in vita mea in nomine tuo levabo manus meas
5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
sicut adipe et pinguidine repleatur anima mea et labia exultationis laudabit os meum
6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
si memor fui tui super stratum meum in matutinis meditabar in te
7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
quia fuisti adiutor meus et in velamento alarum tuarum exultabo
8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
adhesit anima mea post te me suscepit dextera tua
9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
ipsi vero in vanum quaesierunt animam meam introibunt in inferiora terrae
10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
tradentur in manus gladii partes vulpium erunt
11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
rex vero laetabitur in Deo laudabitur omnis qui iurat in eo quia obstructum est os loquentium iniqua