Salme 63

1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

Salmo di Davide: quand’era nel deserto di Giuda. O Dio, tu sei l’Iddio mio, io ti cerco dall’alba; l’anima mia è assetata di te, la mia carne ti brama in una terra arida, che langue, senz’acqua.

2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

Così t’ho io mirato nel santuario per veder la tua forza e la tua gloria.

3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

Poiché la tua benignità val meglio della vita; le mie labbra ti loderanno.

4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

Così ti benedirò finché io viva, e alzerò le mani invocando il tuo nome.

5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

L’anima mia sarà saziata come di midollo e di grasso, e la mia bocca ti loderà con labbra giubilanti.

6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

Quand’io mi ricordo di te sul mio letto, medito di te nelle veglie della notte.

7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

Poiché tu sei stato il mio aiuto, ed io giubilo all’ombra delle tue ali.

8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

L’anima mia s’attacca a te per seguirti; la tua destra mi sostiene.

9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

Ma costoro che cercano la rovina dell’anima mia, entreranno nelle parti più basse della terra.

10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

Saran dati in balìa della spada, saranno la preda degli sciacalli.

11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

Ma il re si rallegrerà in Dio; chiunque giura per lui si glorierà, perché la bocca di quelli che dicon menzogne sarà turata.