< Salme 63 >
1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
Psalam. Davidov. Dok David bijaše u Judejskoj pustinji. O Bože, ti si Bog moj: gorljivo tebe tražim; tebe žeđa duša moja, tebe želi tijelo moje, kao zemlja suha, žedna, bezvodna.
2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
U Svetištu sam tebe motrio gledajuć' ti moć i slavu.
3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
Ljubav je tvoja bolja od života, moje će te usne slavit'.
4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
Tako ću te slavit' za života, u tvoje ću ime ruke dizati.
5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
Duša će mi biti kao sala i mrsa sita, hvalit ću te kliktavim ustima.
6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
Na postelji se tebe spominjem, u bdjenjima noćnim mislim na tebe.
7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Ti postade meni pomoć, kličem u sjeni krila tvojih.
8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Duša se moja k tebi privija, desnica me tvoja drži.
9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
Oni što dušu u propast guraju neka siđu u dubinu zemlje,
10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
nek' vlasti mača predani budu, nek' postanu plijen šakalima.
11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
A kralj će se radovat' u Bogu, slavit će se tko se kune njime, jer će lašcima biti začepljena usta.