Salme 62
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
In finem, pro Idithun. Psalmus David. [Nonne Deo subjecta erit anima mea? ab ipso enim salutare meum.
2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
Nam et ipse Deus meus et salutaris meus; susceptor meus, non movebor amplius.
3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
Quousque irruitis in hominem? interficitis universi vos, tamquam parieti inclinato et maceriæ depulsæ.
4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Verumtamen pretium meum cogitaverunt repellere; cucurri in siti: ore suo benedicebant, et corde suo maledicebant.
5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
Verumtamen Deo subjecta esto, anima mea, quoniam ab ipso patientia mea:
6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
quia ipse Deus meus et salvator meus, adjutor meus, non emigrabo.
7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
In Deo salutare meum et gloria mea; Deus auxilii mei, et spes mea in Deo est.
8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Sperate in eo, omnis congregatio populi; effundite coram illo corda vestra: Deus adjutor noster in æternum.
9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Verumtamen vani filii hominum, mendaces filii hominum in stateris, ut decipiant ipsi de vanitate in idipsum.
10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
Nolite sperare in iniquitate, et rapinas nolite concupiscere; divitiæ si affluant, nolite cor apponere.
11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
Semel locutus est Deus; duo hæc audivi: quia potestas Dei est,
12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
et tibi, Domine, misericordia: quia tu reddes unicuique juxta opera sua.]
