< Salme 62 >
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
エドトンの體にしたがひて伶長にうたはしめたるダビデのうた わがたましひは黙してただ神をまつ わがすくひは神よりいづるなり
2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
神こそはわが磐わがすくひなれ またわが高き櫓にしあれば我いたくは動かされじ
3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
なんぢらは何のときまで人におしせまるや なんぢら相共にかたぶける石垣のごとく揺ぎうごける籬のごとくに人をたふさんとするか
4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
かれらは人をたふとき位よりおとさんとのみ謀り いつはりをよろこびまたその口にてはいはひその心にてはのろふ (セラ)
5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
わがたましひよ黙してただ神をまて そはわがのぞみは神よりいづ
6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
神こそはわが磐わがすくひなれ 又わがたかき櫓にしあれば我はうごかされじ
7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
わが救とわが榮とは神にあり わがちからの磐わがさけどころは神にあり
8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
民よいかなる時にも神によりたのめ その前になんぢらの心をそそぎいだせ 神はわれらの避所なり (セラ)
9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
實にひくき人はむなしくたかき人はいつはりなり すべてかれらを權衡におかば上にあがりて虚しきものよりも軽きなり
10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
暴虐をもて恃とするなかれ 掠奪ふをもてほこるなかれ 富のましくははる時はこれに心をかくるなかれ
11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
ちからは神にあり神ひとたび之をのたまへり われ二次これをきけり
12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
ああ主よあはれみも亦なんぢにあり なんぢは人おのおのの作にしたがひて報をなしたまへばなり