Salme 62

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

For the Chief Musician; after the manner of Jeduthun. A Psalm of David. My soul waiteth only upon God: from him [cometh] my salvation.

2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

He only is my rock and my salvation: [he is] my high tower; I shall not be greatly moved.

3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

How long will ye set upon a man, that ye may slay [him], all of you, like a bowing wall, like a tottering fence?

4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

They only consult to thrust him down from his excellency; they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

My soul, wait thou only upon God; for my expectation is from him.

6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

He only is my rock and my salvation: [he is] my high tower; I shall not be moved.

7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

With God is my salvation and my glory: the rock of my strength, and my refuge, is in God.

8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Trust in him at all times, ye people; pour out your heart before him: God is a refuge for us. (Selah)

9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Surely men of low degree are vanity, and men of high degree are a lie: in the balances they will go up; they are together lighter than vanity.

10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart [thereon].

11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

God hath spoken once, twice have I heard this; that power belongeth unto God:

12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Also unto thee, O Lord, belongeth mercy: for thou renderest to every man according to his work.