< Salme 62 >
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
“For the leader of the music of the Jeduthunites, A psalm of David.” Truly my soul resteth on God alone; From him cometh my deliverance!
2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
He alone is my rock and my salvation; He is my safeguard, I shall not wholly fall!
3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
How long will ye continue to assault a single man? How long will ye all seek to destroy me, Like a bending wall, or a tottering fence?
4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
They study how to cast me down from my eminence; They delight in falsehood; They bless with their mouths, but in their hearts they curse.
5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
My soul, rest thou on God alone, For from him cometh my hope!
6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
He alone is my rock and my salvation; He is my safeguard, —I shall not fall.
7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
From God cometh my help and my glory: My strong rock, my refuge, is God.
8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Trust in him at all times, ye people! Pour out your hearts before him! God is our refuge!
9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Truly men of low degree are vanity, And men of high degree are a lie; Placed in the balance, They are all lighter than vanity.
10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
Trust not in extortion; Place no vain hopes in rapine! If riches increase, set not your heart upon them!
11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
Once hath God promised, twice have I heard it, That power belongeth unto God.
12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
To thee also, O Lord! belongeth mercy; For thou dost render to every man according to his work!