Salme 62

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

“To the chief musician, upon Jeduthun, a psalm of David.” Only in God my soul trusted in silence: from him cometh my salvation.

2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Only he is my rock and my salvation; [he is] my defense: I shall not be greatly moved.

3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

How long will ye devise mischief against a man? will ye all assault him murderously, as though he were a falling wall, a tottering fence?

4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

Yea, from his height do they take counsel to cast [him] down; they delight in lies: with their mouth do they bless, but inwardly do they curse. (Selah)

5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

Yea, in God hope in silence, my soul; for from him is my expectation.

6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

Only he is my rock and my salvation; [he is] my defence: I shall not be moved.

7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

With God are my salvation and my glory: the rock of my strength [and] my protection are in God.

8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Trust in him at all times, O ye people; pour out before him your heart: God is a protection for us. (Selah)

9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Verily nought are the sons of common men, a lie the sons of the great; they must rise in the balance; they are altogether [lighter] than nought.

10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Do not put your trust in defrauding, and be not rendered vain through robbery: if riches flourish, set not your heart [upon them].

11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

Once hath God spoken; [yea, ] twice [what] I have heard: that strength belongeth unto God.

12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

And unto thee, O Lord, belongeth kindness; for thou wilt recompense every man according to his works.