Salme 62

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.