Salme 62
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
Katoeng kruek zaehoikung hanah. Jeduthun ah sak koi David ih Saam laa. Tangtang ni, ka hinghaih mah laisaep ai ah Sithaw to zing; kai pahlonghaih doeh anih khae hoiah ni angzoh.
2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
Anih khue ni ka lungsong hoi ka pahlonghaih ah oh; anih loe kai ih sipae ah oh pongah, mawnh paraihaih ka tawn mak ai.
3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
Kami maeto to nasetto maw na tuk o han? Kai loe amtimh tom sipae, angkhaa thai ai khongkha baktiah ni ka oh boeh, nangcae boih mah nasetto thungah maw nang hum o han vop?
4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Nihcae loe ka ohhaih hmuensang hoiah kai pakhrak hanah poek o; lok amlai o; pakha hoiah tahamhoihaih to paek o, toe palung thung hoiah loe kasae to a thuih o. (Selah)
5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
Ka hinghaih loe, laisaep ai ah Sithaw khue ni zing; ka oephaih doeh anih khae hoiah ni angzoh.
6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
Anih khue ni ka lungsong hoi ka pahlonghaih ah oh; anih loe kai ih sipae ah oh pongah, mawnh paraihaih ka tawn mak ai.
7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
Ka pahlonghaih hoi ka lensawkhaih loe Sithaw khaeah ni oh; ka thacakhaih lungsong hoi ka buephaih loe Sithaw ni.
8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Aw kaminawk, anih khaeah amha o poe ah loe, anih khaeah palungthin to paek oh; Sithaw loe aicae abuephaih ah oh. (Selah)
9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Tangtang ni, khosak kahnaem kaminawk loe takhi khue ah ni oh o, khosak sang kaminawk doeh amsawnlok thui kami ah ni oh o; tahhaih hoiah tah naah, nihcae loe takhi pongah anghoep o kue.
10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
Pacaekthlaekhaih to oep hmah loe, lomh ih hmuenmae pongah doeh amoek o hmah; hmuenmae hoi angraeng parai naah, to hmuenmae nuiah na poekhaih suem hmah.
11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
Sithaw mah lok vaito thuih; vai hnetto thuih naah, thacakhaih loe Sithaw ih ni, tiah ka thaih.
12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
Aw Angraeng, nang loe palungnathaih hoiah na koi; nang loe kaminawk boih hanah a tok sakhaih baktih toengah tangqum to na paek.
